Microsoft Windows 10 tilbageholdes
Microsoft

Windows 10-opdateringen for maj måned - kaldet 2004 - bliver tilbageholdt af Microsoft på nogle computere.

© tanuha2001 / Shutterstock.com

Microsoft tilbageholder ny Windows 10-opdatering

Det er ikke alle computere, der er klar til den nye funktionsopdatering til Windows 10. Derfor får du måske en besked fra Microsoft, når du tilgår Windows Update på din pc.

4. juni 2020 af Martin Lorentsen

Den nye Windows 10-opdatering er nu tilgængelig. Eller er den? 

Der er nemlig stor sandsynlighed for, at du ikke kan hente funktionsopdateringen version 2004, da din pc simpelthen ikke er klar til den endnu.

For mens Windows-brugere verden over glæder sig over en ny opdatering og nye funktioner, får flere pc-ejere i disse dage besked fra Microsoft om, at deres enhed ikke er kompatibel med den højaktuelle maj 2020-opdatering, og at de må vente med at få den. 

Det skyldes, at pc'en bruger bestemte drivere, apps eller Windows-funktioner, som på nuværende tidspunkt ikke er kompatible med den nye opdatering. 

Microsoft er simpelthen nødt til at vente, til producenter af de forskellige komponenter får lavet opdateringer til fx drivere, før de kan sende opdateringen ud til dig. 

Her kan du læse mere om de nye funktioner i den nye Windows 10-opdatering

Hvad skal du gøre?

Microsoft giver besked i Windows Update, hvis din pc ikke er klar til maj måneds Windows 10-opdatering. 

Du kan tjekke din egen pc ved at skrive "Windows update" i søgefeltet i Windows.

Beskeden ser ud som vist på billedet her:

Windows Update
Windows Update

Du skal øjensynligt ikke foretaget dig noget. Bare vent på, at opdateringen bliver klar til din pc.

© Komputer for alle

Computeren kan du bruge som normalt, selvom du ikke har fået den nye opdatering. 

Du behøver altså ikke være bekymret for, at din pc endnu ikke er opdateret - og du kan blot glæde dig til, at du snart får adgang til de nye funktioner.

Men først når Microsoft er sikre på, at opdateringen fungerer på netop din pc. 

> Du kan læse mere om de fejl, man allerede har opdaget i den nye opdatering her

Tving ikke Windows til at opdatere

Du kan stadig tvinge Windows til til at opdatere via opdateringsassistenten, men det er næppe en god idé at gennemtvinge en opdatering, hvis din enhed ikke er klar til den. 

Komputer for alle anbefaler, at du undlader at tvinge din pc til at opdatere Windows, hvis du har fået ovenstående besked i Windows.

Microsoft har indtil videre ikke meldt ud, hvornår du kan forvente, at opdateringen for maj 2020 er klar til dig.

LÆS OGSÅ: Microsoft stopper for 32-bit

Måske er du interesseret i ...