Windows’ evne til at gendanne slettede filer har længe begrænset sig til at redde filer fra papirkurven. Når filerne er slettet fra papirkurven, kan Windows ikke hjælpe mere.
Derfor overraskede det også mange, da der pludselig dukkede et nyt program fra Microsoft op, som kan gendanne helt slettede filer.
Hvad er Windows File Recovery?
Windows File Recovery er et program, der fungerer via Windows’ kommandoprompt. Derfor kan programmet hurtigt virke uoverskueligt for folk, der ikke er Windows-eksperter.
Programmet bærer desuden præg af, at det stadig er under udvikling, og flere medier meddeler, at de ikke har haft held med at redde alle slettede filer med Windows File Recovery.
Indtil Windows File Recovery bliver nemmere og bedre at bruge, anbefaler vi derfor stadig, at du bruger et af de mange andre programmer, der kan redde dine filer.
> Læs fx vores guide til programmet MiniTool Power Data Recovery i Fordelszonen HER.