Kvinde har slettet en fil fra pc'en ved en fejl.

Vi har sikkert alle prøvet at slette en fil ved en fejl. Her får du tre tips til, hvordan du kan gendanne slettede filer på computeren.

© Shutterstock

Sådan gendanner du slettede filer på computeren

Er du kommet til at klikke på “Ja”, selvom du mente “Nej”, da du blev spurgt om, om du ville slette filen? Alt håb er ikke ude. Prøv først disse tre ting:

22. januar 2021 af Steffen Nielsen

Du kender det måske godt. Du sidder og roder med computeren, og pludselig er du kommet til at slette en fil eller et billede ved en fejl. 

Men du behøver ikke gå i panik. Der er faktisk flere muligheder for at gendanne slettede filer både med og uden ekstra programmer. 

OBS: Når du er kommet til at slette en fil, er det bedst helt at lade være med at installere nye ting på din computer efterfølgende. Det kan nemlig gøre det sværere at gendanne dine mistede filer, da installationen af et nyt program kan overskrive resterne af den slettede fil. 

Hvis du vil være på den sikre side, bør du altså installere et gendannelsesprogram allerede i dag, så du er forberedt på den dag, uheldet måske er ude.

1. Tjek papirkurven
2. Tjek din backup
3. Brug Abelssoft Undeleter

1. Tjek papirkurven

Ja, det kan lyde oplagt, men er du gået i panik, kan du hurtigt glemme, at “slet” faktisk bare betyder, at du har smidt din fil i Papirkurven.

Klik på Papirkurven på Skrivebordet i Windows 10. Find herefter din fil og højreklik på den. Vælg Gendan.

Nu gendannes din slettede fil på det sted, den blev slettet fra.

2. Tjek din backup

Findes din fil ikke i Papirkurven, kan det være fordi filen var så stor, at den er blevet slettet helt. 

Så er det godt, du jævnligt laver sikkerhedskopier af dine filer. 

Tjek din sikkerhedskopi, og se, om du kan finde din fil. Herfra kan du hente filen direkte tilbage på din computer.

> Læs også: Hvor ofte skal jeg tage backup af mine computer?

3. Brug Abelssoft Undeleter

Er uheldet virkelig ude, så du ikke har lavet en sikkerhedskopi af den fil, du netop har slettet, så er der stadig en chance for, at du kan genskabe filen. 

Programmet Abelssoft Undeleter kan gennemsøge din harddisk for spor efter filen, og gendanne den.

Hvis du vil være helt på den sikre side, anbefaler vi, at du allerede i dag installerer programmet på din pc. Når først uheldet er ude skal du nemlig undgå at installere nye ting, da det reducerer chancen for at gendanne dine slettede filer.  

Læs mere om, hvordan du gendanner filer med Abelssoft Undeleter i Fordelszonen. 

> Du finder program og guide i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...