Giv pc'en et halloween-tema med uhyggelige lyde og billeder
Halloween:

Giv pc'en et halloween-tema med uhyggelige lyde og billeder. Detsætter en lille skræk i livet på enhver, der bruger din pc.

Gør pc'en klar til halloween med et uhyggeligt tema

Giv din computer flotte halloween-baggrunde og uhyggelige systemlyde. Vi giver dig de uhyggelige materialer.

Halloween er over os, og specielt blandt de yngre generationer er det en højtid, hvor forventningens glæde næsten overgår julens.

Og selvfølgelig skal din computer også pyntes op til halloween. 

Det sker med intet mindre end 19 uhyggelige skrivebordsbaggrunde samt 6 skræmmende lyde til computeren.

Især sidstnævnte vil kunne sætte en lille skræk i livet i de yngste medlemmer af familien. Vi giver dig lyd-filerne, og viser dig, hvordan du kan vælge dem som systemlyde. 

Det vil sige, at fx en besked fra Windows om en ny mail ledsages af et øredøvende skrig eller en knirkende dør.

Halloween-tema skrivebordsbaggrund til din pc.
Skrivebordsbaggrund

Temaet til din Windows pc gemmer på både hygge og uhygge i klassiske halloween-farver.

Sådan får du et halloween-tema til din pc

Vores halloween-tema består af 19 flotte og især skræmmende skrivebords-baggrunde, som hentes til din pc fra Fordelszonen.

Normalt skal du være abonnent for at logge ind i Fordelszonen for at hente filer, programmer og PDF'er, men i denne uhyggelige anledning har vi fjernet låsen, så alle kan downloade vores halloween-tema med det samme.

Sådan gør du:

  1. Du får temaet ned på din pc, ved at besøge Fordelszonen og vælge Hent temaet
  2. Pak først zipfilen ud.
  3. I mappen Halloween Theme dobbeltlikker du på filen Halloween.deskthemepack. Temaet vælges som baggrund, og der skiftes mellem de 19 baggrunde. I vinduet, der åbner, kan du ændre hvor ofte, der skiftes mellem baggrundene. Som standard skiftes der hver halve time.
I Fordelszonen finder du også vores pakke med 100 flotte baggrundsbilleder til din pc her

Sådan får du uhyggelige systemlyde

Metoden til at skifte systemlyde er lidt mere kringlet, men effekten er måske også større. I hvert fald hvis du skræmmes af knirkene døre og angstskrig.

  1. Du får lydene ned på din pc ved at besøge Fordelszonen og vælge knappen Hent lydene.
  2. I mappen Halloween sounds ligger nu seks Waw-lydfiler. Du kan eventuelt afspille dem direkte i dit musikprogram for at høre, hvad de gemmer på.
  3. Kopier nu filerne til mappen C:\Windows\Media
  4. Højreklik på højttalerikonet på proceslinjen, og vælg Lyde.
  5. Marker nu en systemlyd (fx "Besked om ny mail"), og klik på en Gennemse for at navigere til den passende Wav-fil i mappen C:\Windows\Media i Stifinder.
  6. Afslut med Anvend og OK.

Lydene er pænt uhyggelige, så måske er det en god ide at advare andre brugere af pc'en om deres tilstedeværelse.

> Læs også: Lyt til din yndlingsmusik - helt gratis

Måske er du interesseret i ...