Med Spotify installeret på pc'en kan du lytte til alle dine yndlingssange – helt gratis.
Spotify

Med Spotify installeret på pc'en kan du lytte til alle dine yndlingssange – helt gratis.

© Shutterstock

Spotify: Lyt til din yndlingsmusik – helt gratis

Spotify har på få år udkonkurreret cd’er, og det er ret nemt at se – og høre – hvorfor. Musiktjenesten har millioner af sange, så du kan finde al din favoritmusik med et museklik.

Hvad er Spotify?

Spotify er en af de helt store nordiske it-succeser, og det er der god grund til. 

Det svenske firma har nemlig gjort det muligt at lytte til alverdens musik på din pc – helt uden at du behøver at skulle rode med cd’er eller andre gammeldags og besværlige medier.

Med Spotify foregår afspilningen via nettet. Det betyder, at du har adgang til Spotifys velvoksne servere, hvor der ligger mange millioner musiknumre, som du kan vælge frit imellem. 

Afspilningen går i gang på en brøkdel af et sekund (selvfølgelig afhængigt af din internethastighed), og du kan afspille et helt album – præcis som hvis du lyttede til en cd.

Hvad koster Spotify?

Spotify er gratis at bruge.

Hvis du betaler et månedligt beløb for at bruge Spotify, kan du slippe for programmets reklamer på både pc og telefon, men reklamerne i den gratis version er faktisk ikke så påtrængende som fx i en reklamefinansieret radiokanal.

Vælger du Spotify Premium, som koster fra 99 kroner/måned, kan du lytte til musik overalt - også når du ikke er på nettet, ligesom der er andre fordele ved der forskellige varianter af abonnementet. 

Du kan prøve Spotify Premium gratis i en måned. 

> Læs også: Så meget data sluger din streaming

Skab din egen "pladesamling" på Spotify

Ved at gemme dine favoritsange og album kan du skabe din egen lille “pladesamling”, hvor du altid har din yndlingsmusik lige ved musemarkøren. 

Du kan også samle en playliste med dine favoritnumre, så du fx kan have musikken klar til en fest.

Som abonnent kan du hente Spotify i Fordelszonen, og du kan læse vores tips til musiktjenesten i Komputer for alle nr. 16, 2020.

> Læs artiklen i Fordelszonen her (kræver login)

Måske er du interesseret i ...