Startmenuen i Windows 10
Startmenu:

Du kan nemt få mere ud af startmenuen i Windows 10 ved at bruge et par minutter på at tilpasse den.

© Shutterstock

Få mere ud af startmenuen i Windows 10

Startmenuen i Windows 10 bruger du måske kun til at finde pc’ens indstillinger, men du kan få meget mere ud af startmenuen, hvis du tilpasser den en smule.

15. september 2021 af Martin Lorentsen

Hvis du trykker på Windows-tasten på tastaturet eller klikker på startknappen i nederste venstre hjørne af Windows 10, åbner du startmenuen.

Måske bruger du kun startmenuen til at åbne Windows 10’s indstillinger og til at lukke eller genstarte pc’en, men du kan få meget mere ud af den ved blot at bruge et par minutter på at modificere den.

Hvis du fjerner de genveje - fliser - du ikke skal bruge og i stedet tilføjer dine favoritprogrammer og mapper som flise-genveje, kan den hidtil ubrugte startmenu fungere som et fint alternativ til Skrivebordet i Windows 10.

LÆS OGSÅ: Her er de nye funktioner i Windows 11

Tilføj dine yndlingsprogrammer

Du kan nemt tilføje dine yndlingsprogrammer til startmenuen i Windows 10, og det er ganske nyttigt. Så slipper du nemlig for at lede efter programmerne i diverse mapper på computeren.

I stedet skal nøjes du med at trykke på Windows-tasten og klikke en enkelt gang på flisen med det program, du skal bruge. 

Her viser vi, hvordan du tilføjer nye genveje til startmenuen: 

  1. Åbn startmenuen ved at trykke på Windows-tasten på tastaturet eller kikke på startknappen.
  2. Find det program, du vil tilføje som flise, i oversigten til venstre i startmenuen.
  3. Højreklik på programmet.
  4. Vælg Fastgør til Start, og du har nu programmet som genvej i startmenuen.

LÆS OGSÅ: Her de bedste genveje i Windows 10

Meget mere om Windows 10’s startmenu i Komputer for alle

Når du har tilføjet et program som genvej i Windows 10’s startmenu, kan du efterfølgende med fordel ændre størrelsen på flisen og fjerne de fliser, du ikke skal bruge.

Du kan læse meget mere om, hvordan du tilpasser startmenuen i Windows 10 i Komputer for alle blad 15/2021, hvor du også lærer, hvordan du bruger de dynamiske fliser i startmenuen.

> Du kan som abonnent på Komputer for alle læse en PDF-version af artiklen i Fordelszonen her

LÆS OGSÅ: Windows samler flere værktøjer i ny funktion

Måske er du interesseret i ...