Her er alt det, Microsoft smider ud i Windows 11

Et nyt styresystem byder naturligvis på nye funktioner. Men det betyder også et farvel til nogle af de programmer og funktioner, vi kender. Vi har set nærmere på nogle af de ting, du må undvære i Windows 11.

Her er alt det, Microsoft smider ud i Windows 11

Med Windows 11 er det blevet tid til at rå ryddet ud i programmer og funktioner, mener Microsoft.

© Microsoft

Når Microsoft præsenterer en ny version af Windows, er der oftest mest fokus på alle de nye funktioner og muligheder, styresystemet indeholder.

Det gælder i Windows 11 fx den nye startmenu, et nyt udseende og muligheden for at køre Android-apps for blot at nævne et par stykker.

Men faktisk er der også en interessant historie i alt det, Microsoft skiller sig af med, når det er blevet tid til en ny og stor Windows-opdatering.

Det er også tilfældet med den nye Windows 11-version. Herunder kan du se nogle af de vigtigste funktioner og værktøjer, som du må sige farvel til i Windows 11.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste nyheder i Windows 11

Endeligt farvel til Internet Explorer

Et af de programmer, som Microsoft i lang tid har forsøgt at lægge i graven, er Internet Explorer. Og med Windows 11 bliver dødstødet endegyldigt.

Internet Explorer er nemlig slet ikke at finde i den nye Windows-version, men er i stedet erstattet af Edge, Microsofts nye browser.

LÆS OGSÅ: Sådan får du Windows 11 på din computer

Skype erstattes af Teams

Et andet program, der ikke som udgangspunkt vil være installeret, når du køber en computer med Windows 11, er Skype.

I stedet fokuserer Microsoft på videoværktøjet Teams, som særligt under Corona-epidemien har fået vind i sejlene.

Skype kan dog stadig hentes fra Microsoft Store, hvis du gerne fortsat vil bruge det. Det samme gælder 3D Viewer, OneNote for Windows 10 og Paint 3D.

Her er alt, der forsvinder

I listen herunder har vi samlet alle de værktøjer, programmer, funktioner og apps, som Microsoft indtil videre har meldt ud vil forsvinde fra den nye version af Windows 11.

Vær opmærksom på, at Microsoft kan nå at ændre i, hvad der skal fjernes af funktioner, inden den endelige udgave af Windows 11 bliver frigivet til efteråret.