Netop i disse dage er alverdens pc'er i gang med at installere den seneste store opdatering til Windows 10 - 2018 Spring Update - men allerede om et halvt år går det løs igen.
På Microsofts værksteder arbejder ingeniørerne netop nu med den opdatering, der rammer din pc sidst i oktober, og som får navnet 2018 Fall Update.
Nye funktioner i Windows 10 2018 Fall Update
En af de mere lovende funktioner i den kommende opdatering er en videreudvikling af startmenuen, så den bliver endnu mere brugervenlig.
Nu kommer du nemlig til at kunne navngive mapper i startmenuen, så du ikke behøver gætte dig til deres indhold ud fra ikonerne.
Det er kun et par opdateringer siden, at det overhovedet blev muligt at oprette mapper i den redesignede startmenu.
Det foregår, som du kan se i GIF-animationen herunder, ved at du ganske simpelt trækker ét ikon over et andet i startmenuen. Så oprettes en mappe, hvor begge genveje placeres.

Ved at trække et ikon hen på et andet i startmenuen kan du oprette en mappe med fx apps til sociale medier som Twitter og Facebook her.
Sådan bruger du den nye Windows 10 funktion til oktober
Når du har oprettet en mappe i startmenuen, skal du klikke på den, så den udvides.
Det synliggør en ny mulighed i toppen <insert witty group name>, hvor du kan skrive et navn, så du fx lettere kan gennemskue, at en mappe indeholder spil, tekstbehandling eller værktøjsprogrammer.

Du navngiver en mappe i startmenuen ved at klikke på den, så den åbner, og skrive navnet ind der, hvor der står<insert witty group name>.
Hold dig opdateret på Windows 10
I magasinet Komputer for alle kan du holde dig opdateret på alle funktioner og nyheder i Windows 10. Du får også nye tips til gøre Windows 10 mere personligt og effektivt fx med tilføjelsesprogrammer og hemmelige tricks.
Prøv Komputer for alle og få fuld adgang til Fordelszonen med over 300 nøje udvalgte programmer, som er testet af vores eksperter. Programmerne ledsages af en grundig trin-for-trin-guide på dansk, så du let og sikkert kan komme i gang.
Du kan prøve et nummer af Komputer for alle inklusiv Fordelszonen for kun 29 kroner. Se tilbuddet her.