Opdatering Windows 10

Her er de 8 bedste nyheder i ny Windows 10

I slutningen af oktober 2018 får din pc med Windows 10 endnu en gang en stor opdatering fra Microsoft. Her kan du se de otte mest spændende nyskabelser.

14. september 2018 af Henning Dadkhah Rasmussen

Microsoft udsender hvert halve år en ny stor opdatering til din pc med Windows 10, og den næste, Windows 10 2018 Fall Update, får du allerede i slutningen af oktober. 

Med opdateringen har firmaet naturligvis rettet de værste fejl og lukket alvorlige sikkerhedshuller, men du får også helt nye funktioner og muligheder. 

Her kan du læse mere om de otte mest spændende af nyhederne i Windows 10 2018 Fall Update..

1. Skriv SMS'er fra din Windows-pc 

Send sms fra Windows 10 til Android med Microsoft Din Telefon Windows 10 2018 Fall Update

Det bliver meget lettere at skifte mellem mobilen og pc'en med den nye 2018 Fall Update, som byder på funktionen "Min Telefon"

Med den nye opdatering kan du koble din Android-telefon sammen med pc'en med Windows 10. 

På den måde får du nemt adgang til billeder på telefonen, du kan fortsætte hjemmeside-besøg fra telefon til pc, og endda skrive SMS'er direkte på pc'en og sende dem via den tilsluttede telefon.

Funktionen hedder "Your Phone" - eller "Din Telefon" på dansk. Læs hvordan det fungerer her.

2. Hold styr på strømforbruget med Windows 10 

Strømforbrug Windows 10 2018 Fall Update

I Windows 10s Jobliste (task manager) kan du se, hvilke programmer, der sluger mest strøm på pc'en. 

Hvis du bruger Windows 10 på en bærbar pc, er det nyttigt at vide, hvor strømkrævende dine programmer er, så du kan holde strøm på pc'en længst muligt. 

Med Windows 10 2018 Fall Update-versionen af Windows 10 får du en ekstra fane i Joblisten i Windows. Den afslører, om dine åbne programmer bruger lidt, moderat eller meget strøm. 

Joblisten finder du i menuen, der åbner når du højreklikker på startknappen.

3. Lynhurtig skrivning på din tablet

Windows 10 2018 Fall Update Redstone 5

Den nye opdatering til Windows 10 gør det lettere at skrive hurtigt på en tablet. 

På din smartphone har du måske hørt om tastaturet SwiftKey, der gør det muligt at køre fingeren henover bogstaverne og lade tastaturet selv sammensætte ord undervejs. 

Det er en lynende hurtig måde at skrive på, som du nu også kan anvende i Windows 10, hvis du har en berøringsfølsom skærm til din pc eller bruger Windows på en tablet. 

> Hvis du foretrækker et rigtigt, trådløst tastatur til din mobil eller tablet, kan du få et med Komputer for alle. Se mere her. 

4. Se et eksempel på din søgning direkte i Windows 10

Windows 10 2018 Fall Update Redstone 5

Den store 2018 Fall Update til Windows 10 gør det muligt at foretage en internetsøgning direkte i Windows 10. 

I startmenuen i Windows 10 bliver det nu endnu nemmere at vælge det rigtige søgeresultat. 

En ny eksempelvisning viser dig en lille forsmag på resultatet, allerede mens du søger. 

Funktionen gætter selv, om du søger efter en fil på pc'en, en funktion i Windows eller efter noget på nettet. Altså kan du lave en internetsøgning direkte i Windows 10. 

5. Skift mellem åbne faner i Windows 10

Windows 10 2018 Fall Update Redstone 5

Windows 10 2018 Fall Update gør det endnu lettere at navigere mellem åbne programmer og åbne faner. 

Med tasterne ALT+TAB kan man i Windows hurtigt skifte mellem åbne programmer, og som noget nyt kan du nu også skifte nemt mellem åbne faner i fx din browser. 

Fanerne vises på samme måde som programmerne i oversigten.

6. Stifinder går helt i sort i 2018 Fall Update

Med et nyt og mørkt farvetema bliver det nemmere at undgå distraktioner, når du arbejder ved pc'en. 

Læs om den nye mørke funktion her.

7. Endnu bedre startmenu i Windows 10

Når du har installeret den nye udgave af Windows 10, kan du også glæde dig til en mere funktionsrig og effektiv startmenu. 

Læs om den nye startmenu her.

8. Udklipsholderen kommer ind i det 21. århundrede

Udklipsholderen er det sted dine data ryger hen, når du trykker på CTRL+C. Altså når du vil kopiere fx en tekst eller et billede, som du skal bruge et andet sted. 

Med 2018 Fall Update-udgaven af Windows 10 kan du gemme forskellige stumper data i Udklipsholderen, bladre i dem og sætte de rette ind i fx et dokument. 

Læs alt om den nye funktion her.

Læs mere om Windows 10 og den nye opdatering i et kommende nummer af magasinet Komputer for alle. 

> Lige nu kan du prøve to numre af magasinet og få et trådløst tastatur til din tablet eller mobil for kun 59,50 kroner + porto og eksp. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...