Apple har offentliggjort en masse spændende nyheder fra den kommende opdatering til iPhones styresystem, iOS 15.
Og du kan se frem til en masse spændende nyheder til din iPhone - nogle mere banebrydede end andre.
Vi har kigget på nogle af de funktioner, vi ser frem til at afprøve i iOS 15.
Stor opdatering af FaceTime i iOS 15
Det er blandt andet videochat-funktionen FaceTime, der har fået en overhaling.
Her vil du angiveligt kunne få en mere naturlig og rumlig lyd, hvor stemmer vil lyde, som om de kommer fra samme position i billedet, som den du taler med.
Du vil også kunne sløre baggrunden af videobilledet, så kameraet kun stiller skarp på dig selv.
Du kan nu også dele oplevelser via SharePlay, når du snakker med dine venner via FaceTime. Det betyder, at i fx kan høre musik sammen ved hjælp af Apple Music eller se en film på samme tid. Du vil også kunne dele din skærm, så I ser de samme apps.
Surf med Safari med én hånd
Den indbyggede internet-browser, Safari, får også en opgradering.
Udover nyt design, får den også nye styringsfunktioner, så det bliver nemmere at bruge den med én hånd.
Det bliver også nemmere at skubbe sig videre til den næste åbne fane i browseren, ligesom du let kan gemme grupper af faner, for senere at åbne dem på din Mac eller iPad.
> Læs også: Find de store apps og spar plads på din iPhone

Safari-browseren får nye fane-funktioner, som gør det lettere at navigere mellem åbne og gemte faner på tværs af iPhone, iPad og Mac.
Nemmere navigation i Kort-app'en
Apples kort-app til iPhone får nye måder at navigere på.
Du vil fremover kunne se flere oplysninger i byer om fx erhverv, terrænhøjde og bygninger. Der vil også være nye farver og markeringer på veje for at gøre det nemmere at aflæse kortet.
Under navigation giver Kort-app'en et tredimensionelt billede med nye vejoplysninger, der hjælper dig med bedre at se vigtige oplysninger som svingbaner, midterrabatter, cykelstier og fodgængerovergange.
På udvalgte ruter vil Kort kunne fortælle dig, hvornår du stå skal af, hvis du bruger offentlig transport.
> Læs også om de nye funktioner, du fik med iOS 14 i 2020 her

Kort-app'en på iPhone får en ny form for bynavigation med flere detaljer.
© AppleKommer til din iPhone i efteråret 2021
Der vil også være nyheder i iOS 15-opdateringen til blandt andet Siri, iCloud og masser af de indbyggede apps i iOS, ligesom Apple som vanligt har ekstra sikkerhedsfunktioner i ærmet.
Indtil videre er iOS 15 forbeholdt dem, der er med i Apples Developer Program eller som er med i Apples beta-tester ordning.
De nye funktioner bliver tilgængelige for alle til efteråret 2021 som en gratis opdatering til iPhone 6 og nyere modeller.
Apple tager dog forbehold, at enkelt funktioner kan være ændret lidt til den tid og det ikke er alle funktioner, som vil kunne fås på alle sprog.
> Læs også: iPhone 12: Her er Apples nye telefon