Apple iOS 12

Apples nye styresystem iOS 12 til iPhone og iPad byder på spændende nyt til foråret.

© Apple

iOS 12: Alt du skal vide om nyt styresystem

I den nye version af iPhones styresystem, iOS 12, er der både forbedringer af ydelsen, nye emojis og en måler, der lader dig holde øje med, hvor lang tid du bruger ved den lille lysende skærm.

19. juni 2018 af Peter Skovbjerg Jensen

iOS 12, den næste version af styresystemet til iPhone, udkommer til foråret. 

Men allerede nu har Apple løftet sløret for nogle af de funktioner og forbedringer, der kommer i den nye version.

Se her, hvad du kan glæde dig til i iOS 12:

Nyt iOS vil måle din tid ved skærmen

Apple vil have brugerne til at bruge mindre tid på mobilen og dermed mere tid med venner og familie i den virkelige verden. 

iOS 12 vil derfor fortælle dig, hvordan du bruger din tid på telefonen. Den nye funktion vil give dig en ugentlig opsummering over, hvilke apps du har brugt mest tid på.

Du vil også få muligheden for at sætte begrænsninger for dig selv i iOS 12, så du eksempelvis kun må bruge en halv time på Facebook om dagen. 

iOS 12 funktioner smartphone-afhængighed

iOS 12 kan måle den tid, du bruger, på alle dine Apple-enheder. På den måde får du et bedre overblik over din tid.

© Apple

Når tiden så er brugt, vil du blive mødt af en blokering, når du prøver at åbne app’en. 

Denne kan du dog godt passere, men det er en lille hjælp, hvis du ønsker at begrænse din egen brug af telefonen.

iOS 12 er et hurtigere styresystem

iOS 12 vil også forbedre hastigheden på din iPhone. 

Ifølge Apple vil den nye iOS 12 åbne apps op til dobbelt så hurtigt som iOS 11, åbne kameraet 70 procent hurtigere og åbne tastaturet 50 procent hurtigere.

Disse forbedringerne er testet på en iPhone 6 Plus, så hvis du er indehaver af en af disse lidt ældre iPhones, og du føler, at den ikke er hurtig nok, er der måske håb forude.

Læs alt om iPhone her 

Bevægelige emojis til iPhone X

Til iPhone X kommer der med iOS 12, hvad Apple kalder 'Memoji', hvor man har mulighed for at lave smileys af sig selv, der matcher ens humør og person.

iOS 12 bevægelige emojis

iOS 12 byder også på flere animerede emojis - de såkaldte animojis og memojies - hvis altså du har en iPhone X.

© Apple

Der er også fire nye 'Animoji': en koala, en tiger, et spøgelse og en dinosaur, som kan agere efter dine bevægelser. 

Du kan læse om nye funktioner i det nye iOS på Apples hjemmeside her, blandt andet at det også bliver muligt at Facetime med 32 personer på en gang.

iOS 12 bliver lige nu betatestet og bliver tilgængeligt for normale brugere til foråret.

> Med en powerbank løber du aldrig tør for strøm på din mobiltelefon. Lige nu får du to numre af Komputer for alle med en powerbank i flot design for kun 59,50 kroner.

Måske er du interesseret i ...