Ung kvinde taler i telefon.
Slut med optagelser:

Google vil forhindre apps i at optage telefonsamtaler på Android-telefoner.

© Shutterstock

Google vil forhindre dig i at optage telefonsamtaler i Android

Google vil forhindre apps i at optage telefonsamtaler. Derfor vil en række apps, der kan bruges til at optage telefonsamtaler snart forsvinde fra Androids Play Butik.

Der kan være mange årsager til, at man gerne vil optage en telefonsamtale.

Hvis du fx gerne vil huske alle detaljerne fra en samtale med lægen, forsikringsselskabet eller lignende, kan det være guld værd at kunne lytte til samtalen igen.

Men nu bliver det sværere at optage en telefonsamtale, hvis ikke din telefon har en indbygget funktion til formået.

Må jeg optage en telefonsamtale?

I Danmark er det ifølge Datatilsynet lovligt at optage en samtale, som du selv deltager i - også uden at du gør den anden part opmærksom på det (det er dog god stil rent etisk at nævne det). 

Men selvom samtalen er optaget lovligt, kan det være ulovligt at offentliggøre den fx hvis samtalen indeholder private informationer.

Der er forskel på lovgivningen fra land til land. Derfor er det en god idé at undersøge reglerne, hvis du ønsker at optage en telefonsamtale. 

Google blokerer for at optagelser

Google har netop indført ændringer til Google Play Store, som gør det umuligt for 3. parts apps at optage vores telefonsamtaler på Android-telefoner.

Firmaet har nemlig lukket for, at app-producenter kan bruge et særligt smuthul til at optage og gemme samtaler på din telefon.

Apps har hidtil kunnet benytte nogle funktioner i Android, som egentlig har været rettet mod mod handicappede, men i sine nye programbetingelser indskrænker Google, at de funktioner ikke må bruges til at optage telefonopkald.

> Læs også:  Android: Her er alt, du skal vide om styresystemet på din telefon

Slut med optage-apps 11. maj

Google sætter hårdt ind overfor apps, der fortsat bruger funktionen efter 11. maj, hvorefter apps'ene ikke længere vil kunne blive godkendt til Play Butik.

Det betyder, at du herefter ikke kan hente apps, som kan optage telefonsamtaler - og at du ikke kan bruge de apps, du allerede har installeret til formålet.

Google siger selv, at den korte frist skyldes, at det altså ikke er en ny regel, men bare en præcisering af en regel, som allerede var gældende i Google Play Butik.

> Læs også: Bedre privatlivsbeskyttelse i Google Play Butik

En telefon optager en samtale
Optagelse af telefonopkald

Hvis det står til Google, skal det ikke længere være muligt at optage telefonsamtaler på mobilen. 

© Shutterstock

Sådan kan du optage telefonsamtaler

Selv om de pågældende apps ikke længere vil kunne hentes i Androids indbyggede app-butik, så vil du stadig kunne hente optage-apps fra uautoriserede kilder på nettet.  

Det indebærer dog en risiko for at installere skadelige apps på din telefon, og derfor fraråder Komputer for alle, at du vælger denne løsning.

Læs også: Find den rigtige app - og undgå de falske

En nødløsning, hvis du vil optage opkald uden at hente potentielt farlige apps, kan være at tænde for din telefons højtaler under opkaldet. Herefter kan du åbne en almindelig lydoptager-app på en anden telefon og optage opkaldet gennem telefonens mikrofon.

Hvis din telefon har en optagefunktion indbygget fra start, vil du formentlig fortsat kunne bruge denne. Det er dog langt fra alle mobiltelefoner, som er "født" med denne funktion. 

Sådan optager du samtaler på iPhone

Hvis du vil optage telefonopkald på iPhone, kan du sandsynligvis fortsat bruge den indbyggede optagefunktion. Alternativt kan du selvfølgelig også bare optage opkaldet med en anden enhed. 

Det har tidligere været muligt at bruge optage-apps i Android, men Google retter sig ind efter amerikansk lovgivning, der besværliggør den slags.

Du kan læse mere (på engelsk) om de amerikanske regler i denne artikel på teknologisiden, The Verge.

Måske er du interesseret i ...