Sådan laver du din egen podcast

Du kan selv lave din egen podcast om et emne, der interesserer dig. Vi hjælper dig trin for trin med, hvordan du kommer i mål med projektet.

Lav din egen podcast
© Stock-Asso / Shutterstock

Der findes et hav af podcasts, og det skyldes muligvis, at de fleste mennesker kan lave en podcast.

Professionelle lydstudier og erfarne klippere er ikke længere nødvendige, når du skal lave de populære radioprogrammer. Du kan nemlig klare det hele hjemme fra dagligstuen.

Hvordan laver du så en podcast? Det varierer fra person til person, men først og fremmest skal du lægge en plan for, hvordan din podcast skal være og hvad den skal handle om.

Hvad skal emnet i podcasten være? Hvordan skal podcasten fortælles? Skal der være gæster med i podcasten? Hvor skal podcasten udgives henne? Det er blot nogle af de mange spørgsmål, du skal have svar på, før du sætter dig ved mikrofonen og trykker på optageknappen.

Vælg det rigtige udstyr

Når du laver en podcast, skal du også have det rette udstyr. Der findes en masse forskelligt optageudstyr, der egner sig til forskellige podcast-formater.

Nogle kan fx nøjes med en mikrofon og et headset, mens andre kræver en lydmixer eller en zoomrecorder til at forbinde flere mikrofoner.

Udstyret omfatter ikke kun fysisk grej som mikrofoner og lydmixere. Du skal også bruge et godt program til at optage og redigere din podcast, og vi har fundet et godt, gratis pc-program til at lave podcasts, som du kan hente på vores hjemmeside.

Læs mere om podcastformatet og de bedste afpillere til podcast her

Lav din egen podcast

Du får hjælp til at lave din egen podcast fra idéudvikling til udgivelse på nettet i Komputer for alles e-bog ‘Lav din egen podcast,’ som du kan downloade herunder.

I bogen hjælper vi og en podcast-ekspert dig blandt andet med at finde et godt koncept til din podcast, og du får hjælp til at finde det helt rigtige udstyr til netop din podcast.

Du får også gode råd til, hvilket udstyr du kan anskaffe dig, hvis du vil have den bedst mulige lyd i din podcast, og vi viser, hvordan du optager og redigerer podcasten med et godt program til computeren.

Slutteligt får du hjælp til at udgive din podcast på Spotify, så venner og familie nemt kan finde din podcast og lytte med.

Læs mere om Spotify - og hvordan du kan lytte til din yndlingsmusik og podcasts gratis her

Hent e-bogen "Lav din egen podcast"

Klik på linket herunder for at hente bogen "Lav din egen podcast" til din computer, mobil eller tablet - lige til at læse på skærmen eller printe ud: