HyperX QuadCast 2 S

Med flot RGB-lys, indbygget støddæmper og retningsbestemt optagelse giver HyperX QuadCast 2 S dig halvprofessionel lyd ved pc'en.

HyperX QuadCast 2 S giver dig en flot og klar lyd, når du skal optage din stemme ved pc’en.

Mikrofonen skal bare tilsluttes en USB-port, så bliver den aktiveret med det samme.

Du kan bruge den til videosamtaler, men lydkvaliteten (og prisen) er så høj, at det nok giver bedst mening at købe mikrofonen, hvis du har brug for ekstra god lydkvalitet til fx at optage en podcast.

QuadCast 2 S er monteret i et elegant, elastisk ophæng, som opfanger vibrationer og forhindrer en masse skramlende larm, hvis du kommer til at skubbe til bordet, den står på.

Billige mikrofoner har ofte problemer med den stødende lyd, når man udtaler bogstavet P, men det dæmper QuadCast 2 S fint takket være et indbygget filter.

Retningsbestemt optagelse

I begyndelsen havde vi problemer med rumklang i optagelserne, men efter en smule eksperimenteren fik vi en ren og varm lyd.

Du kan selv bestemme i hvilken retning QuadCast 2 S skal optage, så hvis det kun er dig, der skal tale, kan du indstille den til kun at optage lyd umiddelbart foran mikrofonen.

Der sidder over 100 lysdioder i mikrofonen, og det ser flot ud, når de lyser mikrofonen op. De har også en praktisk funktion, for når du trykker på toppen af Quadcast 2 S for at sætte den på mute, så slukker lyset. På den måde er du aldrig i tvivl, om andre kan lytte med, når du taler.

HyperX QuadCast 2 S USB-mikrofon

HyperX QuadCast 2 S

Karakter: 9.4/10
Pris: 1.399 kr
Mærke: HyperX
Testdato: 14. juli 2025
9.4 KOMPUTER FOR ALLE
Plus
Fin lydkvalitet
Smart, elastisk ophæng
Minus
Høj pris
Konklusion
En fremragende og brugervenlig USB-mikrofon, der giver halvprofessionel lyd – perfekt til fx podcast-optagelser.
Specifikationer
Miscellaneous
Produkttype
Mikrofon
Mål
25,6 x 13,4 x 10,2 cm
Vægt
345 g
Tilslutning
USB