Klassisk hjemmecomputer genopstår efter næsten 40 år

Den gode, gamle hjemmecomputer ZX Spectrum har fået en overhaling og er blevet udsendt i en ny og bedre udgave.

Den klassiske computer er kendt for sine lidt mærkværdige gummitaster.

Den klassiske computer er kendt for sine lidt mærkværdige gummitaster.

© Shutterstock

Nogle computere nægter bare at lægge sig ned og dø.

ZX Spectrum kan fejre 40 års fødselsdag til næste år, men den klassiske hjemmecomputer har stadig en stor fanskare, der dyrker den på websites og i Facebook-grupper.

ZX Spectrum var en af de første hjemmecomputere - eller datamater - somkom frem i 80'erne, og den er på mange måder forløberen for de pc'er, vi bruger i dag.

Nu kommer ZX Spectrum i en ny og opdateret udgave med udseende og komponenter, der hører mere hjemme i 2021 end i 1982, da computeren første gang så dagens lys.

Den nye version hedder ZX Spectrum Next Issue 2. Det er en opdateret udgave af en computer, der blev lanceret for et par år siden.

> Læs også: Lagermedierne, der forsvandt - hvor mange kan du huske?

Designet på den nye udgave af ZX Spectrum er opdateret til at passe lidt bedre til det 21. århundrede.

Designet på den nye udgave af ZX Spectrum er opdateret til at passe lidt bedre til det 21. århundrede.

© Kickstarter

Forbedret i forhold til originalen

Den nye ZX Spectrum Next forbedrer den klassiske computer på flere områder.

Der er fx flere farver, flere lydkanaler og højere hastighed. Du får også mere lagerplads og mulighed for at koble computeren på netværket.

Fans af ZX Spectrum har allerede lavet nye spil og programmer til computeren, og mange gamle spil er blevet opdateret, så de har fået flottere grafik.

ZX Spectrum Next Issue 2 er blevet finansieret ved at brugere har forudbestilt den på hjemmesiden Kickstarter, og projektet er allerede fuldt finansieret, og produktionen er sat i gang.

Prisen for den billigste udgave af computeren er 300 engelske pund (cirka 2.600 danske kroner).

> Du kan læse mere om den nye ZX Spectrum Next og købe den på Kickstarter-siden her

Video

Se en demonstration af den nye ZX Spectrum Next Issue 2 i videoen herover.