Gammel computer

I da bruger vi USB-nøgler, eksterne harddiske og cloud-løsninger. Men sådan har det ikke altid været. 

© Shutterstock

Lagermedierne, der forsvandt - hvor mange kan du huske?

I dag gemmer vi filer på SSD-drev, flash-nøgler og harddiske, men er det nu også fremtidssikret? Her har vi samlet nogle medietyper, der før var populære, men som ikke bruges mere.

25. april 2020

I dag gemmer vi vores filer og billeder "i skyen" eller på eksterne harddiske og USB-nøgler, men sådan har det ikke altid været. 

Her på Komputer for alle husker vi særligt floppy-disken - eller disketten - som fulgte med bladet i de første år. Men allerede inden disketten, var der lagermedier, og nogle af dem bliver faktisk stadig brugt den dag i dag. 

Vi har kigget på tre af de lagermedier, som forsvandt:

1. Hulkort

Ja, det kan måske virke mærkeligt at tage hulkort med i en oversigt som denne her, men hulkort er faktisk en af de typer af medier til lagring af data, der blev brugt i længst tid. 

Første gang hulkort blev anvendt til dette formål var ved folketællingen i USA i 1890, og bliver fortsat brugt til folkeafstemninger mange steder i USA. 

Hulkort blev brugt til mange formål - blandt andet til de spæde skridt i det amerikanske rumprogram - helt op til 1980’erne, men er i dag helt uddødt som almindeligt lagringsmedie.

Hulkort-maskine

Hulkortet er det lagermedie, som er blevet brugt i længst tid, men måske ikke det første man tænker på, når man taler om at lagre data. 

© Shutterstock

2. Floppy/Zip-drev

Floppy-disk, ofte bare kaldet disketter, er nok den type medie, mange af os husker fra computerens ungdom. 

Disketterne blev opfundet i 1967, og er mest kendt i størrelserne 8 tommer, 5 1/4 tomme og 3 ½ tomme. 

Afarter af floppy-disken blev senere udviklet, som fx ZIP-drev og MiniDisk, men blev hurtigt udkonkurreret af USB-stik og Flash-hukommelseskort. 

I dag er floppy-disketten mest brugt som “gemme-ikon” i mange computerprogrammer.

Floppy disk - disketter

I Komputer for alle spæde barndom, fulgte der en diskette med bladet med de programmer, vi skrev om i bladet. Den blev erstattet af en DVD, som siden blev erstattet af Fordelszonen.

© Shutterstock

3. Magnetisk bånd

Et andet format som mange af os kender fra de gamle dage med Commodore 64-maskiner: Kassettebåndet. 

Magnetbånd blev brugt meget tidligere, og blev opfundet i Tyskland i 1928. Først blev de brugt som spolebånd, til at opbevare data på, og senere kom altså mere kompakte løsninger til verden. 

I 80’erne og 90’erne kom først kassettebånd og siden DDS eller DAT-bånd, som som stadig produceres i dag, men ikke er særligt udbredt. 

Enkelte universiteter og lignende bruger også magnetbånd-formatet “LTO” til lagring.

Magnetiske bånd i forskellige afarter - kassettebånd, DDS og DAT-bånd - var meget populære i 80'erne og 90'erne.

© Shutterstock

Vælg det bedste sted at gemme dine data

Hvis du har gamle disketter eller kassettebånd liggende hjemme i skuffen, ved du, at det dels kan være svært at finde et apparat at afspille dem på, og at kvaliteten næppe er i top. 

Men hvilket medie skal du så gemme dine billeder, filer og video-klip på? 

I magasinet Komputer for alle kigger vi nærmere på de nyere lagringsmedier som DVD, harddisk, SSD og M-disc og forklarer, hvordan de fungerer og hvor lang deres forventede levetid er. 

Du går også en guide til hvordan, du bedst gemmer fotos, video go lyd i de bedste formater. Hertil får du naturligvis et program, som kan hjælpe dig i mål med opgaven. 

> Du finder artiklen samt programmet i Fordelszonen her (kræver login)

Måske er du interesseret i ...