De fleste pc-brugere har på et eller andet tidspunkt prøvet det: Lidt for mange faneblade og programmer er åbne på én gang, og det resulterer i, at pc’ens blæsere lyder som en miniature flymotor, der blæser varm luft ud i lokalet.
Men hvor varm må en CPU blive? Og hvad med grafikkortet? Hvornår skal du slå alarm, og gøre noget for at redde din pc - inden den brænder sammen?
Det kan du heldigvis selv tjekke med et smart program. Og i denne artikel lærer du, hvor varme CPU, harddisk og grafikkort må blive, før det bliver kritisk for din pc.
Derfor bliver din pc varm
Oftest kan det være svært at finde ud af, hvor kraftig din pc er uden decideret at skade den. Når du bruger din computer, er der nemlig tusindvis af små processer i gang på samme tid, som bestemmer hvor mange kræfter de forskellige processorkerner skal allokere til diverse opgaver og komponenter.
Dette kan nogle gange resultere i forhøjede systemtemperaturer, som i sidste ende kan have fatale konsekvenser for din maskine.
Derfor får du her en oversigt over standard-temperaturerne på din pc’s vigtigste bestanddele samt et program, som kan hjælpe dig med at overvåge og måle din pc’s tilstand og system-temperaturer.
LÆS OGSÅ: Test selv: Så hurtig er din CPU
Find din information i programmet Speccy
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal finde temperaturen på din pc’s komponenter, kan du bruge programmet Speccy
Programmet er et stærkt værktøj til både at få det helt store overblik over pc'ens dele, men også til at få styr på enkelte funktioner og tilgå avanceret information - såsom temperaturer i din pc.
Når du åbner Speccy, bliver du mødt med en komplet oversigt over din pc’s komponenter i listeformat. Programmets enkle og minimalistiske kompositioner er nemme at finde rundt i, hvis du søger lidt mere detaljeret information om din pc.
Alt efter om du søger information omkring din CPU, grafikkort eller noget helt tredje, kan du med få klik få dybdegående information omkring hvert eneste stykke hardware i din computer.
LÆS OGSÅ: 4 fejl der ødelægger din harddisk
Hent Speccy med grundig guide
Selvom vi siger, det er nemt at finde rundt i programmet, så kan det måske virke lidt uoverskueligt, hvis du ikke er vant til at studere pc'ens komponenter. Men Speccy er et genialt program at have liggende på pc'en, hvis du interesserer dig for computerens sundhed.
Derfor har vil lavet en grundig guide til Speccy, så du let kan finde frem til alverdens informationer de forskellige komponenter i din computer. For Speccy kan meget mere en at tjekke din CPUs temperatur.
I Komputer for alle nummer 4/2024 går vi i dybden med funktioner og forklarer, hvordan du bruger Speccy.
Som abonnent på Komputer for alle kan du også hente programmet gratis og sikkert på vores hjemmeside.
> Klik her for at hente programmet og læse artiklen
Har du ikke abonnement på Komputer for alle, kan du nemt lave om på det. Klik her for at få adgang til hele Komputer for alle.
LÆS OGSÅ: Hvilken ekstern harddisk skal jeg vælge