SSD eller mekanisk? Hvilken ekstern harddisk skal jeg vælge?
SSD eller mekanisk?

En ekstern SSD-disk som denne er et godt valg, hvis du vil føje ekstra lagerplads til din computer.

Hvilken ekstern harddisk skal jeg vælge?

Har du brug for en ekstra harddisk til backup eller udvidelse af din pc? Så står du over for et vigtigt valg. Vi forklarer om forskellen på mekaniske harddiske og SSD-drev.

En ekstern harddisk er det perfekte våben, hvis du er ved at løbe tør for plads på computerens egen harddisk. 

Eller hvis du har brug for et godt og solidt medie til din ugentlige backup af filerne på computeren. 

Men hvilken ekstern harddisk skal du vælge? Det afhænger af dine behov og naturligvis dit budget. 

Hvad er en ekstern harddisk?

En ekstern harddisk er et transportabelt drev, som du kan koble til din computer. 

På den måde kan du let og billigt få mere harddiskplads, ligesom du kan gemme filer som fx en backup væk i skuffen - eller tage dem med dig. 

Eksterne harddiske fås i mange forskellige størrelser, kapaciteter og prislejer, men fælles for alle er, at du kobler dem til computeren med et kabel, og derefter dukker den eksterne harddisk op som et drev i din Stifinder.

> Hvis din eksterne harddisk ikke automatisk dukker op i Stifinder, er der en let løsning her. 

To typer: SSD-harddisk og mekanisk

Står du over for at købe en ny ekstern harddisk, skal du før alt andet beslutte dig for, om det skal være en SSD eller en traditionel mekanisk harddisk.

Først når dette valg er truffet, kan du kaste dig ud i jagten efter et konkret produkt.

De to harddisktyper er nemlig fundamentalt forskellige - den ene er hurtig, og den anden er billig. Du kan desværre ikke få begge dele på én gang.

Mekanisk harddisk med masser af plads

Den traditionelle, mekaniske harddisk er som regel billigere end sin modpart, SDD-harddisken.

Typisk er prisen per GB på under 50 øre - i vores test har vi set priser helt ned til 23 øre pr. GB. Og du kan snildt få op til 5 TB for under 1.000 kroner.

Fordelen her er altså at du får meget plads for dine penge. 

Til gengæld er den ikke så hurtig som en SSD-disk. Den mekaniske harddisk er desuden mere skrøbelig, og egner sig bedre til at blive hjemme i skuffen end til at tage med på farten.

LÆS OGSÅ: Flyt til ny pc med en ekstern harddisk

Hurtige eksterne SDD-harddiske

Hvis du prioriterer hurtige overførselshastigheder, skal du købe en SSD-harddisk. Den nye harddisktype er meget hurtigere end de mekaniske. 

Til gengæld skal du betale mere per GB – typisk er par kroner. SSD-harddiske har normalt mindre kapacitet på 500 eller 1000 GB, hvilket betyder, at du kan løbe før for plads, hvis du bruger det som backup-lagermedie.

Den hurtige og hårdføre SSD-harddisk er til gengæld perfekt til at tage med i lommen. 

Tag backup med stærkt program

Som nævnt kan den eksterne harddisk sluttes til computeren som ekstra lagerplads. 

Gør du det, er en SDD typiske et godt valg, fordi du hele tiden har brug for den hurtige reaktionstid. 

Hvis du i stedet skal bruge din eksterne harddisk til backup, får du måske større glæde af den plads, som den mekaniske harddisk tilbyder.

I Komputer for alles Fordelszone finder du programmet MiniTool ShadowMaker Free, som er perfekt til backup. Samme sted finder du en udførlig guide til at bruge programmet. 

> Hent MiniToo ShadowMaker Free i Fordelszonen her. 

> Læs også vores stortest af eksterne harddiske fra blad nummer 14/2021 i Fordelszonen her.

Måske er du interesseret i ...