Ingen computere er perfekte, selv om det måske føles sådan, når du sætter dig ved en spritny maskine.
Det kan være fristende straks at gå i gang med at installere dine yndlingsprogrammer og overføre filer, når du åbner din nye computer, men før du går i gang, skal du gøre pc’en helt klar til brug.
En ny computer er nemlig fyldt med forudsinstalleret software fra producenten som fx Lenovo og HP, som du formentlig aldrig kommer til at bruge, og som blot optager lagerplads på harddisken.
Dem skal du fjerne først, og det gør du lettest med en nulstilling af Windows.
LÆS OGSÅ: 5 gode råd før du køber ny pc
Nulstil Windows 11
Det lyder måske lidt mærkværdigt at nulstille en ny pc, men ikke desto mindre er det en effektiv måde at sikre en fuldstændig ren pc uden de ekstraprogrammer, du ikke har bedt om, og som du alligevel ikke bruger.
Nye computere kommer i dag med Windows 11 installeret, og derfor viser vi her, hvordan du nulstiller Windows 11:
- Skriv nulstil denne pc i Windows’ søgefelt.
- Klik på resultatet Nulstil denne pc.
- Klik på knappen Nulstil pc.
- Vælg punktet Fjern alt.
- Vælg nu Download fra cloud.
- Klik på punktet Skift indstillinger.
- Klik på skyderen under Vil du gendanne forudinstallerede apps, så der står Nej.
- Klik på Bekræft.
- Klik på Næste.
- Klik til sidst på Nulstil, og Windows nulstiller.
Efter nulstillingen følger du velkomstguiden i Windows 11 og gør styresystemet klar til brug. Og du kan trygt begynde at installere dine favoritprogrammer.
Vi anbefaler, du starter med at installere Komputer for alles sikkerhedspakke, så din nye pc er bedst muligt sikret mod digitale trusler. Læs mere om Sikkerhedspakken her.
Flere tricks til at få Windows i topform
En nulstilling af Windows er det første, du skal gøre på en ny computer, men det er ikke det eneste.
I Komputer for alle nummer 4/2024 viser vi fem vigtige ting du skal gøre på en ny pc – eller på en gammel computer for den sags skyld.
Alle fem tricks gør pc’en frisk, og vi viser udførligt i trin for trin-vejledninger, hvordan du løser alle opgaverne i både Windows 11 og Windows 10.
LÆS OGSÅ: Find den helt rigtige pc med Windows 11
Har du abonnement på Komputer for alle, kan du læse en PDF-udgave af artiklen 5 ting du skal gøre på en ny pc her. Her kan du også hente det smarte program Revo Uninstaller, som du skal bruge til at fjerne indbygget Windows-rod.
Hvis du ikke har abonnement på Komputer for alle, kan du få det ved at klikke her.