Nu bliver din iPhone mere sikker

Har du en iPhone, kan du i telefonens indstilinger hurtigt gøre den mere sikker. 

© Shutterstock

Sådan aktiverer du Avanceret databeskyttelse på iPhone

Apple giver dig med den seneste opdatering af iOS endnu mere kontrol over dine data. Faktisk i så høj grad, at Apple er begyndt at irritere USA's nationale sikkerhedstjeneste, FBI.

Er privatliv vigtigt for dig, bliver du glad for Apples seneste tiltag.

I den nyeste iOS-version til iPhone introducerer Apple funktionen "Avanceret databeskyttelse", som er en sikkerhedsfunktion, der giver et ekstra lag beskyttelse til de data, du har lagret i iCloud, som fx billeder, beskeder og noter.

Tidligere har udvalgte data kunnet krypteres i Apple iCloud, men det nye er, at det nu er hele din backup, der kan krypteres, så ingen kan tilgå dem - Ikke engang i tilfælde af databrud eller læk.

LÆS OGSÅ: Farlig spyware spreder sig på Android-telefoner

Adgang forbudt for ALLE

Det betyder, at en tredjepart – eller Apple selv – ikke har adgang til dine data, ligesom myndighederne ikke kan tvinge sig adgang til dem. 

Det har blandt andet fået FBI til at kritisere de begrænsninger, som de mener, krypteringen kommer til at give for myndighedernes efterforskningsmuligheder.

Den nye funktion kommer med iOS 16.3, om er tilgængelig nu.

For at opdatere din iPhone skal du gå til Indstillinger og derefter trykke på Generelt. I toppen af skærmen skal du trykke på Softwareopdatering. Er der en opdatering til din telefon, vil det fremgå på skærmen, og du vil kunne opdatere.

Sådan aktiverer du Avanceret databeskyttelse

For at bruge "Avanceret databeskyttelse" til iCloud skal du først og fremmest sørge for, at din iPhone har iOS 16.3 installeret. 

LÆS OGSÅ: Sikkerhedsbrud i det populære program LastPass er værre end først antaget

Når du har gjort det, skal du følge anvisningerne herunder for at aktivere sikkerhedsfunktionen:

  1. Åbn indstillingerne på din iPhone.
  2. Tryk nu på dit navn i menuen, og tryk derefter på iCloud.
  3. Scroll ned og tryk på Avanceret databeskyttelse. Tryk så på Slå Avanceret databeskyttelse til.
  4. Følg nu anvisningerne på skærmen. for at lære, hvordan du bruger avanceret databeskyttelse i iCloud.

Avanceret databeskyttelse kan også aktiveres på enheder med iPadOS 16.3 og macOS 13.1.

Apple kan ikke hjælpe med at gendanne

Hvis du aktiverer Avanceret databeskyttelse og derefter mister adgangen til din konto, har Apple ikke krypteringsnøgler, der kan hjælpe dig med at gendanne den. 

Det er altså ekstra vigtigt, at du har helt styr på sikkerheden omkring dit Apple-ID. Apple anbefaler, at du på forhånd laver en gendannelseskontakt eller en privat gendannelsesnøgle, ligesom du naturligvis skal huske din adgangskode 

LÆS OGSÅ: Kan man få virus på en iPhone?

Da størstedelen af dine iCloud-data vil være beskyttet af kryptering fra start til slut, vil du blive guidet til at indstille mindst én gendannelseskontakt eller gendannelsesnøgle, før du slår Avanceret databeskyttelse til. 

Du skal også opdatere alle dine Apple-enheder til en softwareversion, der understøtter denne funktion.

LÆS OGSÅ: Apple indsamler data - også når du slår det fra

Måske er du interesseret i ...