Kend den på knækket!
Det var nok ikke lige præcis det slogan, Samsung havde i tankerne, da firmaet præsenterede sin foldbare telefon.
Desværre har det vist sig, at det er lige præcis, hvad Samsung Galaxy Fold gør: Knækker.
Samsung Galaxy Fold knækker på midten
Samsung Galaxy Fold er en telefon med ekstra bred skærm, som kan foldes på midten, så den får nogenlunde samme format i lommen som en almindelig smartphone.
Flere amerikanske medier, der har fået en tidlig udgave af Samsung Galaxy Fold til test, beklager sig over, at telefonen knækker i midten, hvor den burde folde sig elegant sammen.
Andre har hevet et særligt beskyttende lag af skærmen i den tro, at det bare var en del af emballagen.
Resultatet var en ødelagt skærm på den 2.000 dollars (over 13.000 kroner) dyre telefon.
> Læs også: Så dyre bliver de foldbare mobiltelefoner
Eksperter advarer på Twitter
Galaxy Fold har endnu ikke været ude blandt almindelige brugere, så det er typisk anmeldere og eksperter, som har oplevet problemerne.
Især problemet med det beskyttende lag, giver anledning til advarsler på sociale medier som Twitter.
Herunder er et par eksempler på de problemer, brugerne har oplevet med skærmen på Samsung Galaxy Fold.
After one day of use... pic.twitter.com/VjDlJI45C9
— Steve Kovach (@stevekovach) April 17, 2019
The screen on my Galaxy Fold review unit is completely broken and unusable just two days in. Hard to know if this is widespread or not. pic.twitter.com/G0OHj3DQHw
— Mark Gurman (@markgurman) April 17, 2019
PSA: There's a layer that appears to be a screen protector on the Galaxy Fold's display. It's NOT a screen protector. Do NOT remove it.
— Marques Brownlee (@MKBHD) April 17, 2019
I got this far peeling it off before the display spazzed and blacked out. Started over with a replacement. pic.twitter.com/ZhEG2Bqulr
Foldbar Samsung lanceret for tidligt?
Det kunne se ud som om Samsung har ladet sig presse til en lidt for tidlig lancering, fordi blandt andet kinesiske Huawei har en foldbar telefon i samme stil på vej.
Samsung har nu forsinket leveringen af Samsung Galaxy Fold - indtil videre til engang i løbet af maj måned.
> Læs meget mere om Samsungs mobiltelefoner her
> Se vores test og anmeldelser af Samsungs mobiler i Testzonen