Apple er nu klar med 10. generation af selskabets iPad, som Steve Jobs for første gang kunne vise frem tilbage i 2010.
Dengang var skærmen 9,7 tommer, havde en opløsning på 1024 × 768 pixels. Der var understøttelse af 3G og ombord var der 256 MB ram hukommelse.
LÆS OGSÅ: Endelig: Nu får iPad længe ventet funktion
Siden da er der sket en del.
Apple har solgt 500.000.000 (en halv milliard) iPads, og lanceret et væld af iPad-variationer; iPad Mini, som du kan have i inderlommen, og iPad Air, en lidt kraftigere model end den normale og endelige iPad Pro, som er den kraftigste iPad i Apples arsenal.

Her ses alle Apples iPad – inklusiv den nye 10. generation iPad i midten.
© AppleDen "almindelige" iPad har Apple dog også holdt fast i, og det er den, der nu er klar i en ny og opdateret version.
Og når man tager et kig fra 9. til 10. generation af Apples iPad herover, så er det nemt at se, at der er sket store forskelle.
Bedre skærm og farvel til hjem-knappen
Som den mest åbenlyse forskel fra tidligere er kanterne på fronten af skærmen nu langt mindre, og Hjem-knappen er røget på porten.
I stedet for at trykke på den, når du skal navigere rundt på iPad’en, bruger du i stedet specielle bevægelser og svirp med fingeren i bunden af skærmen.
LÆS OGSÅ: Brug din tablet som ekstra pc-skærm
Netop skærmen måler nu 10,9 tommer og har en opløsning på 2.60 x 1.640 pixels. Derudover er Apples iPad nu udstyret med et 12 megapixel front-kamera, som denne gang er placeret i toppen af rammen, når iPad’en vender horisontalt.
Det er godt nyt for dem, der bruger deres iPad til at videochatte, da man nu kigger det “rigtige” sted hen.
Inde i iPad’en sidder en A14 Bionic-processor, som blandt andet sidder i Apples iPhone 12-telefoner. Du får altså ikke Apples hurtigste M1 og M2-processorer, der er forbeholdt iPad Pro-linjen.
LÆS OGSÅ: Apples iPad fylder 10 år
Nyt tastatur og USB-C
Den nye iPad har dog andre, unikke kort i ærmet. Fx kan der tilkøbes et helt nyt tastatur. Det kalder Apple for Magic Keyboard Folio, og det smarte ved det er, at det er todelt, så du kan tage tastaturet af, når du ikke skal bruge det, men stadig bruge foden på bagsiden, så du fx kan se en film.
Derudover er Apples nye tavle-computer nu udstyret med USB-C, når den skal kobles til en computer og lades op.
LÆS OGSÅ: Ny EU-lov: Snart skal alle Apples produkter have USB-C
Vil du bruge Apple Pencil 1, som Apples iPad understøtter, må du dog bruge en dongle, da denne bruger Apples egen lighting-udgang.
Det gør opladningen noget klodset, som en twitter-bruger har moret sig over herunder:
Det koster den nye iPad
Prisen for den nye iPad starter ved 4.499 kroner.
Vil du have mulighed for altid at være online med et sim-kort og en 5G-forbindelse, må du punge ud med 5.999 kroner for den billigste model med 64 GB lagerplads.
Den nye iPad kan købes fra 26. oktober 2022.