Slip for ransomware

Ransomware er en grusom fjende, men du kan faktisk slippe af med truslen, hvis den lander på din pc.

© Shutterstock

Sådan låser du dine filer op, hvis du bliver ramt af ransomware

Alt håb er ikke ude, hvis din pc bliver inficeret med ransomware, og du får taget dine filer som gidsler, for én hjemmeside kan hjælpe dig af med truslen.

9. november 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Gode råd er dyre, hvis billedet på din computerskærm pludselig skifter farve og et rødt trusselsbrev dukker op og siger, at du har 48 timer til at betale 5000 kroner, hvis ikke dine filer skal være tabt for altid.

Det er nemlig ingen spøg, hvis ransomware finder vej til din computer. 

Heldigvis har sikkerhedsfirmaer de seneste år forsøgt at dekryptere de ondsindede programmer og udgive nøgler til dem. Du kan derfor være heldig, at der er en nøgle til netop dén type, du er ramt af, fx verdens mest udbredte type GandCrab.

Du finder hjælpen på hjemmesiden No More Ransom, der er et samarbejde med hollandsk politi og Europol. Du kan altså trygt søge hjælp her.

På hjemmesiden, der er på dansk, får du hjælp til at identificere truslen og fjerne den, hvis der er en nøgle til.

> Læs også: Hvad er ransomware?

Sådan fjerner du ransomware

Gå ind på hjemmesiden No More Ransom og klik på den røde knap JA. I det næste programvindue klikker du på ét af de to sky-ikoner og overfører to filer, som er blevet krypteret, eller den tekstfil med løsepengekravet.

Når filerne er uploadet, klikker du på den røde knap i bunden FÅ SVAR!, og hjemmesiden vil derefter scanne filerne og finde ud af, hvilken type ransomware der er tale om.

Du får ligeledes foreslået en nøgle, som du kan hente og bruge til at dekryptere filerne med. 

Du bør derefter scanne din computer med et sikkerhedsprogram - det kan du eksempelvis finde i vores downloadcenter, Fordelszonen.

Redaktionen anbefaler: Få en komplet sikkerhedspakke nu

Ransomware, malware og virus rammer hver eneste dag computere over hele verden.

Sikkerhedsfejl i systemer, apps og ældre programmer efterlader døren på klem, så hackere kan snige sig ind på din computer eller smartphone og få adgang til dine mest personlige informationer og vigtige filer.

Du kan selv gøre noget for at undgå dette, fx ved at installere et godt antivirusprogram, sørge for at have backup af computer og mobil og et velfungerende spamfilter, som automatisk luger ud i farlige og uønskede mails.

Komputer for alle har samlet 10 stærke programmer i en komplet sikkerhedspakke. Programmerne er nøje udvalgt og gennemtestet af vores eksperter, og du finder altid den nyeste version til download i bladets Fordelszone. Til hvert program får du desuden en grundig trin for trin-guide, som hjælper dig med at sikre din pc bedst muligt.

> Lige nu får du et nummer af Komputer for alle samt fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner. 

Måske er du interesseret i ...