Telefonscammer

Advarsel: Ring aldrig tilbage til disse numre!

Svindlere ringer dig op fra dyre udenlandske numre, og når du ringer tilbage flås du i gebyrer. Se, hvilke numre du skal være særligt på vagt over for her.

27. september 2016

Dagligt bliver mange hundrede danskere ringet op af udenlandske svindlere, som hurtigt lægger røret igen. Nu venter de blot på at du ser det ubesvarede opkald og ringer tilbage. Gør du det, kan det koste dig flere hundrede kroner i gebyrer, fordi svindlerne ringer fra dyre overtakserede numre. Betyder det så, at du aldrig skal ringe tilbage, når nogen har ringet til dig? Nej, du skal blot være opmærksom. Se, hvordan her:

Sådan undgår du svindel fra udenlandske telefonnumre

1. Læg mærke til de første cifre i telefonnummeret. Står der +45 kommer opkaldet fra Danmark, men står der fx +00880 er opkaldet fra Bangladesh, der er kendt som et klassisk svindelsted.

2. Ring ALDRIG tilbage til et udenlandsk nummer, du ikke kender. Lad personen ringe dig op igen - eller indtale en besked.

3. Husk, at det ikke koster dig noget at besvare udenlandske opkald. Faktisk koster det tilmed penge for svindlerne at tale med dig, når de ringer op, så hvis du har tålmodighed til det, kan du holde dem hen, hvis du når at tage telefonen.

De lande svindlerne oftest ringer fra er: Bangladesh, Chile, Marokko, Papua Ny Guinea, Sierra Leona og Somalia. Du skal især være opmærksom på disse startcifre: 00880, 0056, 00212, 00675, 00232 og 00252.

Hjemmesiden telepristjek.dk har lavet en glimrende oversigt over samtlige landekoder - og har markeret de numre med rødt, som svindlerne oftest benytter. > Du finder oversigten her

> Læs mere om sikkerhed her

Styr uden om 21 typiske pc-fejl

Hvem ringer til dig? Find ud af hvem personen bag nummeret er med disse 3 forskellige metoder

Måske er du interesseret i ...