Sikkerhed Bluetooth

Du bør opdatere alle dine enheder med Bluetooth, lyder anbefalingen fra et sikkerhedsfirma.

© Shutterstock

Opdatér dine Bluetooth-enheder nu!

En sårbarhed i Bluetooth-teknologien kan give hackere adgang til dine Bluetooth-enheder og mulighed for at tappe dem for informationer, advarer sikkerhedsfirmaet Avast.

15. august 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Bluetooth er for mange en uundværlig teknologi i hverdagen. 

Den trådløse forbindelse bruges til alt fra dataoverførsler til afspilning af musik, men teknologien kan også gøre dine enheder sårbare for hackerangreb, lyder advarslen fra sikkerhedsfirmaet Avast.

En fejl i teknologien gør det nemlig muligt for it-kriminelle at hacke forbindelsen mellem to enheder og stjæle alle de data, som ligger gemt på de to enheder. 

Det er ikke blot kritisk på en telefon eller tablet, hvor vi gemmer masser af informationer om os selv.

Også smart-ure, fitness-armbånd og sågar høretelefoner gemmer masser af personlige data, som hackeren i værste fald kan få fingre i. 

Sårbarheden har nemlig ramt Bluetooth-enheder fra Google, Apple, Intel og mange flere.

Sådan beskytter du dig mod truslen

Angrebet kræver, at Bluetooth-forbindelsen på dine enheder er aktive, så den sikreste måde at forhindre angrebet er ved at slukke Bluetooth-forbindelsen, når du ikke bruger den.

Også selvom angrebet kræver, at hackeren er inden for 30 meters afstand af din telefon, tablet eller høretelefoner.

Du bør desuden opdatere alle dine enheders software og firmware, hvis det er muligt, anbefaler Avast.

Producenterne lapper nemlig sikkerhedshullet i disse dage, og derfor bør du tjekke deres hjemmesider, styresystemer eller apps for at se, om der er kommet nye opdateringer, som løser problemet.

Redaktionen anbefaler: Få en komplet sikkerhedspakke nu 

Komputer for alle har samlet 10 stærke programmer i en komplet sikkerhedspakke. 

Programmerne er nøje udvalgt og gennemtestet af vores eksperter, og du finder altid den nyeste version til download i bladets Fordelszone. 

 Til hvert program får du desuden en grundig trin for trin-guide, som hjælper dig med at sikre din pc bedst muligt. 

> Lige nu får du et nummer af Komputer for alle samt fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...