Ny malware til Android-telefoner
Ny malware til Android-telefoner

60 apps til Android er blevet inficeret med en ny form for malware.

© Shutterstock

Goldoson: Ny type malware fundet i Google Play

En ny type malware har inficeret mindst 60 Android-apps, der tilsammen er hentet og installeret fra Google Play mindst 100 millioner gange.

Så er den gal igen.

Android-brugere verden over er nok engang blevet ramt af en ny form for malware. Denne gang er der tale om malwaren Goldoson, som har infiltreret mindst 60 apps, som brugere har hentet fra Google Play.

Det er sikkerhedsfirmaet McAfee, der har opdaget den nye type malware, og i modsætning til andre sager, hvor malwaren gemmer sig i falske apps, er det ifølge McAfee helt legitime apps, der er blevet ramt. 

Der er tale om hele 60 apps, som sammenlagt er blevet installeret minimum 100 millioner gange på Android-enheder.

LÆS OGSÅ: Ny malware kan overtage styringen af din telefon

60 legitime apps

Som regel findes malware i falske apps, der er skabt til at sprede den ondsindede software. 

I dette tilfælde er der dog tale om 60 helt almindelige apps, som brugere har hentet på korrekt vis fra Google Play, som er blevet inficeret med Goldoson-malwaren.

Blandt de mest populære apps, der blev inficeret med malwaren, er:

  • L. POINT with L. PAY - 10 millioner downloads
  • Swipe Brick Breaker - 10 millioner downloads
  • Money Manager Expense & Budget - 10 millioner downloads
  • GOM Player - 5 millioner downloads
  • LIVE Score, Real-Time Score - 5 millioner downloads
  • Pikicast - 5 millioner downloads
  • Compass 9: Smart Compass - 1 million downloads
  • GOM Audio - Music, Sync lyircs - 1 million downloads

Det er særligt apps af sydkoreanske udviklere, der er ramt, men de påvirkede apps ligger på telefoner over hele verden.  

McAfees hjemmeside kan du se den komplette liste med apps.

LÆS OGSÅ: Sådan beskytter du din telefon mod malware

Stjæler data og trykker på reklamer

Goldoson-malwaren er ikke den farligste malware i verden, men du kan stadig komme galt af sted, hvis du bliver ramt. 

Den stjæler nemlig data som fx GPS-data og lister over de WiFi-netværk og Bluetooth-enheder, du bruger fra den enhed, den inficerer. Hver anden dag sender malwaren så data til en særlig server, så bagmændene hele tiden får nye informationer om din færden.

Desuden trykker Goldoson-malwaren på alle tænkelige reklamer, hvilket kan medføre, at der hentes yderligere skadelig software ned på telefonen. Og det hele foregår, uden du aner det.

Opdater dine apps - eller slet dem

McAfee og Google har dog heldigvis advaret udviklerne af de ramte apps, og de fleste udviklere har allerede løst problemet ved at sende opdateringer ud til deres apps. 

Derfor bør du straks tjekke listen og opdatere din app, hvis du har en af de involverede installeret. 

LÆS OGSÅ: Sådan opdaterer du apps på telefonen

Findes der ikke en opdatering til app’en, bør du slette app’en fra din telefon.

I samme ombæring anbefaler Komputer for alle, at du tjekker, om din telefon er opdateret til den seneste version af Android. Så er du sikret bedst muligt mod at blive ramt af virus, malware og andet snavs på telefonen. 

Sørg desuden for at have en sikkerhedsapp installeret på din Android-mobil. Vi anbefaler Sophos Intercept X, som du kan læse mere om i Fordelszonen her.

Måske er du interesseret i ...