Dynamisk lås. Dynamic lock.

Forlad pc'en uden at frygte, at andre får adgang til den med dette smarte trick.

Lås din Windows-pc med mobilen

Når du træder væk fra din computer, er det ikke altid du har åndsnærvær til at låse den. Det betyder, at andre kan kigge med. Men hvis du kobler din pc og mobil sammen, låses den automatisk, når du og mobilen befinder sig på god afstand af computeren.

4. februar 2019 af Steffen Nielsen

De fleste bekymrer sig om, at deres bærbare pc stjæles, når de fx er på cafe eller et andet sted hjemmefra. 

Men der er en anden risiko. 

Nemlig at andre benytter din computer og får adgang til fortrolige oplysninger. Det kan blive en endnu dyrere affære på sigt.

I Windows har Microsoft et smart værktøj, der beskytter mod netop dette. "Dynamisk lås" er et smart system, som kobler din telefon og pc sammen. 

Når du så fjerner dig fra pc'en med telefonen, låses computeren, så fremmede må nøjes med en lang næse, hvis de bliver for nysgerrige.

> Læs mange flere tips og tricks til Windows 10 her

Sådan låser du din Windows-pc med mobilen

Du har brug for både en pc og en smartphone med Bluetooth. De to enheder skal være koblet sammen.

> Du kan se hvordan, du kobler mobil og pc sammen via Bluetooth her

  1. Gå i Windows' Indstillinger, vælg Konti fulgt af Indstillinger for Logon
  2. Sæt markering ved Tillad at Windows automatisk låser enheden.

Nu vil din pc automatisk låse, når du (og din mobiltelefon) forlader den. 

Når du vender tilbage til din computer, kan du  låse den op på normal vis med en adgangskode.

3 nye metoder til at åbne Windows 10

Der findes faktisk flere alternative og hurtigere metoder til at låse din pc op i Windows.

Dem kan du læse om i artiklen "Log hurtigere ind på pc'en" i magasinet Komputer for alle nummer 3/2018. 

Her guider vi dig igennem tre smarte metoder, som er både gode og sikre, og som kun tager et par minutter at sætte op i Windows. Altså behøver du ikke at installere et nyt program eller lign. 

Som abonnent kan du læse artiklen med det samme i Fordelszonen. 

> Prøv et nummer af Komputer for alle og fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner. 

Måske er du interesseret i ...