Opdater dine programmer med Patch My PC

Opdaterede programmer giver en mere sikker pc.

Hold dine programmer opdateret

Ondsindede personer udnytter sikkerhedshuller i de mest almindelige programmer til at angribe din pc. Heldigvis kan du nemt opdatere de udsatte programmer, så sikkerheden igen er helt i top.

29. september 2020 af Steffen Nielsen

Virusser er farlige. Malware er heller ikke et spøge med. For slet ikke at tale om ransomware.

Og så er der gamle programmer. En lidet kendt trussel mod din pc., men dog en trussel. Det er enormt vigtigt for sikkerheden på din pc, at du holder Windws opdateret – og det samme gælder i høj grad for de programmer, der er installeret på computeren.

Forældede programmer er farlige programmer

Har du forældede programmer på din pc, kan det nemlig i værste fald føre til, at ondsindede personer får adgang til maskinen ved at udnytte sikkerhedshuller, der ikke er blevet lukket. Dertil kommer, at du risikerer, at de uopdaterede programmer har fejl, der fx kan få dem til at gå ned – eller måske endda tvinge hele systemet i knæ, så du må slukke pc’en med risiko for at miste et vigtigt dokument, som du ikke fik gemt.

Patch My PC løser problemerne

Det er stort set umuligt selv at sørge for at opdatere sine programmer. Livet er for kort til at holde øje med dem alle sammen. Men ikke for programmet Patch My PC. Det er et smart sikkerhedsprogram, der scanner din computer og ser om dine programmer er forældede. Er det tilfældet, finder Patch My PC selv en nyere version, downloader den og installerer den på din computer.

Du finder Patch My PC i Fordelszonen, hvor vi også har lagt en udførlig trin-for-trin-guide til dig.

6 vigtige sikkerhedstjek

Et opdatere programmer er vigtigt, men der mange andre ting, der er lige så vigtige for sikkerhedssituationen på din computer. Det har vi beskrevet i en artikel i Komputer for alle, hvor du og din pc føres gennem et hurtigt sikkerhedstjek for at se, om alt er på plads. Læs artiklen her (henvisning)

Måske er du interesseret i ...