123456 og password. Begge koder er nemme at huske, men de hører til blandt verdens mest usikre koder. Alligevel så er de to password dem, som flest vælger, når de skal oprette en konto på en hjemmeside, viser en liste som SplashData står bag.
Listen indeholder de 25 mest populære kodeord, og den er baseret på flere end fem millioner adgangskoder, som er blevet lækket i det forgange år. Og 123456 og password indtager listen for fjerde år i træk. Du kan se hele listen her.
Læs også: 10 stærke programmer der gør din PC sikker
De 25 mest brugte adgangskoder i 2017:
- 123456
- password
- 12345678
- qwerty
- 12345
- 123456789
- letmein
- 1234567
- football
- iloveyou
- admin
- welcome
- monkey
- login
- abc123
- starwars
- 123123
- dragon
- passw0rd
- master
- hello
- freedom
- whatever
- qazwsx
- trustno1
Sådan får du et sikkert password
Hvis dine adgangskoder optræder blandt disse 25, bør du med andre ord skifte dem med det samme. De nyeste anbefalinger går på, at lange, unikke koder er de sikreste.
Du kan også vælge at bruge en kodeordshusker, så du ikke behøver genbruge koder til flere tjenester, men blot lader programmet huske koderne for dig. Du kan læse mere om de smarte kodeordshuskere her.
LastPass er blandt de bedste gratis programmer, og du kan hente programmet med en tilhørende vejledning til det her.
Du kan også teste dine nuværende adgangskoder på sikkerhedsfirmaet Kasperskys hjemmeside. Her er et værktøj, der kan se, hvor hurtigt en hacker kan bryde forskellige adgangskode - prøv selv.