Det bedste gratis antivirus-program lige nu hedder Avast Free Antivirus. Det er Komputer for alles anbefalede program, og du kan hente det sikkert hos os i Fordelszonen her.
Firmaet bag programmet, tjekkiske Avast, har dog i de seneste uger været udsat for kritik i nogle medier.
Det skyldes, at det er kommet frem at Avast sælger data om brugeradfærd videre til tredjeparter.
Kritik af browsertilføjelse
Helt konkret er der tale om generelle data om brugeradfærd, fx hvor mange mennesker, der bevæger sig fra en hjemmeside til en anden. Oplysninger som fx kan bruges i reklame-kampagner. Og oplysninger, som mange firmaer i øvrigt indsamler på nettet hele tiden.
Avasts direktør Ondrej Vlcek har udtalt til mediet Forbes, at Avast sorterer alt information fra, som kan bruges til at identificere enkelte brugere.
Det er dog kun browsertilføjelsen fra Avast, som hedder Avast Online Security, som har indsamlet oplysninger fra brugerne og sendt dem videre til andre firmaer.
Det har nu betydet, at man ikke længere kan benytte tilføjelserne i browserne Firefox og Opera.
> Læs også: 3 browsertilføjelser, der gør dig sikker på nettet
Gælder ikke Avast Free Antivirus
Avasts øvrige programmer, inklusive det gratis antivirusprogram, som Komputer for alle tilbyder vores abonnenter, har ikke sendt oplysninger i de forkerte hænder.
I Avast Free Antivirus kan du under installationen i øvrigt fravælge, at Avast får adgang til data om fx din pc's udstyr og lignende anonymisere informationer.
Så du kan altså stadig trygt bruge Avast Free Antivirus. Og det er stadig det antivirus-program, som Komputer for alle anbefaler.
> Se hele Komputer for alles sikkerhedspakke i Fordelszonen her