For mange af os er browser-udvidelser noget, der bliver installeret af nævenyttige hjemmesider, der på den måde kan komme med reklamer i din browser hele tiden. Den slags, der skal bare slettes.
Men der findes faktisk rigtigt mange gode browser-udvidelser til både Google Chrome, Mozilla Firefox og mange andre browsere.
Nogle kan hjælpe dig med at gemme tekster eller artikler, så du kan læse dem senere. Nogle gør det nemmere at søge på bestemte hjemmesider.
Vores favoritter er dem, der gør din hverdag på internettet mere sikker.
1. Google Password Checkup
Denne browser-udvidelse tjekker automatisk, om din adgangskode er blevet offentliggjort i en af de data-lækager, der har været i løbet af årene.
Udvidelsen advarer dig kun, hvis din kombination af brugernavn og adgangskode har været lækket, og altså ikke, hvis dit brugernavn har været det.
Google Password Checkup findes kun til Google Chrome-browseren.
> Du finder browsertilføjelsen Google Password Checkup i Chrome Web Store via dette link.
Læs vores grundige guide til Google Password Checkup i det nyeste nummer af Komputer for alle - eller i Fordelszonen her, hvis du er abonnent.

Med browser-udvidelsen Google Password Checkup til Google Chrome får du en advarsel, hvis din logininformationer ikke længere er sikre.
2. LastPass
LastPass er en af de mest benyttede tjenester til at administrere dine adgangskoder, en såkaldt password manager.
Med LastPass skal du kun huske ét kodeord - det til LastPass - imens LastPass husker og udfylder alle dine andre kodeord for dig.
På den måde kan du trygt vælge komplicerede og ekstra sikre kodeord til alle dine brugerkonti, da du ikke selv behøver at huske dem mere.
Browserudvidelsen LastPass findes til både Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge og Opera-browseren.
> Du finder browsertilføjelsen LastPass til de forskellige browsere via dette link.
Programmet LastPass til din pc er en del af Komputer for alles sikkerhedspakke. I pakken får du seks sikre programmer, som tilsammen giver dig den bedst mulige beskyttelse mod virus, malware og lignende - naturligvis ledsaget af grundige trin-for-trin-guider på dansk.
> Se alle programmerne i sikkerhedspakken i Fordelszonen her - og få en sikker pc i dag!
Lige nu kan du prøve Fordelszonen med et nummer af Komputer for alle for kun 29 kroner. Se mere her.
3. HTTPS Everywhere
Står der https:// foran den webadresse, du besøger, betyder det at hjemmesiden bruger en krypteret forbindelse, der gør dine oplysninger mere sikre.
I dag bruger langt de fleste hjemmesider Https i stedet for gammeldags Http, men enkelte har endnu ikke skiftet til den nye standard - og det gør det nemt for hackere at udnytte forbindelsen og stjæle dine oplysninger.
Har du installeret HTTPS Everywhere, vil udvidelsen altid prøve at sætte https foran webadresserne, du indtaster i din browser. Hvis hjemmesiden ikke fungerer med Https, vil du få en advarsel, før du kan få lov til at besøge den.
HTTPS Everywhere findes til Google Chrome og Mozilla Firefox.
> Find browsertilføjelsen til Google Chrome via dette link
> Find browsertilføjelsen til Mozilla Firefox via dette link