Gratis lydeffekter

Ingen hjemmevideo uden smarte lydeffekter. Vi viser dig, hvor du kan finde sjove lydeffekter og musik gratis. 

© Shutterstock

Hent gratis lydeffekter og musik til dine videoer

Hvis du redigerer dine egne videoer, ved du sikkert, hvor svært det er at få en god lydside i filmen. Nu kan du hente masser af lydeffekter og gøre hjemmevideoerne endnu bedre.

Med en moderne smartphone har du mulighed for at optage videoer af enhver situation i imponerende Full HD eller 4K-opløsning. 

De færdige optagelser har en kvalitet, som ellers tidligere krævede professionelt udstyr til mange tusinde kroner, men nu altså kan klares på udstyr, som de fleste af os alligevel har liggende i lommen. 

Og det er faktisk ikke så svært at lave personlige videoer med alverdens effekter i høj kvalitet, som du kan dele med vennerne eller lægge på Youtube.

Læs her, hvordan du redigerer dine videoer på pc'en med Shotcut, og hvordan du henter lydeffekter og musik til filmene.

Redigér dine videoer på pc'en med Shotcut

Dine videooptagelser kan nemt overføres til pc'en ved at slutte et USB-kabel til computeren.

Herefter kan du importere videofilerne til et videoredigeringsprogram og klippe dem sammen til en meget veludført hjemmevideo.

Vi anbefaler det gratis videoredigeringsprogram Shotcut til formålet. Med Shotcut får du lige så mange muligheder for at klippe, redigere og efterbehandle videoklip, som mange af de betalte programmer.

På trods af de mange muligheder, du har i Shotcut, er programmet lige til at gå til, så dine videoer kommer hurtigt til at ligne noget, der er lavet af en professionel.

Du finder Shotcut til sikker download i Fordelszonen sammen med en komplet vejledning på dansk. (Dovnload kun for abonnenter)

Du finder Shotcut i Fordelszonen. Få programmet, artiklen og yderligere 300 gode, sikre programmer med et abonnement på Komputer for alle. 

Kom i gang i dag fra kun 29 kroner

Hent lydeffekter og musik til filmene

Når du redigerer dine film, vil du hurtigt opleve, at der mangler god lyd til særlige situationer - eller underlægningsmusik, som passer ind i scenerne. 

hjemmesiden freesound.org kan du gratis hente mange tusinde sjove lydeffekter, der giver dine film mere liv - altsammen optaget af frivillige entusiaster. 

Her finder du også smuk musik, der giver din færdige film liv og stemning. Med lydeffekterne fra freesound.org kan du fx lægge lyden af et kraftigt regnskyl ind på dine videooptagelser af en lille byge og gøre den mere dramatisk.

Du kan selv høre 3 gode eksempler fra freesound.org her.

Hør lyden af et kraftigt slag:


Hør lyden af en eksplosion:


Hør lyden af kraftig regn:

Besøg selv hjemmesiden Freesound.org og hent mange flere lyde og musik her.

Måske er du interesseret i ...