Ryd op og få mere plads på harddisken

Det lille program RidNacs gør det nemt at se, hvilke mapper der fylder mest på din computer. Så kan du let slette de overflødige pladsslugere.

Hver eneste gang vi bruger pc’en, ændrer vi på harddiskens indhold. Med tiden vokser mængden af filer, og mappernes omfang bliver tilsvarende større.

Det er overraskende svært at få overblik over den udvikling ved at kigge på mapperne i Stifinder, men det lille værktøj RidNacs i Fordelszonen er til gengæld skabt til netop det formål. Rid- Nacs kigger på filerne i alle pc’ens mapper og regner pladsforbruget sammen.

Så kan du nemt se, hvor de mest pladsslugende filer ligger, og overveje, om det mon ikke skulle være noget, du kan undvære. RidNacs er meget hurtigt i forhold til andre programmer af denne type, og du kan også vælge kun at se på indholdet af en bestemt mappe frem for hele harddisken, så det tager kun få sekunder at få overblik.

Når du finder frem til store, overflødige filer og mapper, kan du endda slette dem direkte i RidNacs med et højreklik eller et tryk på Delete-tasten – præcis ligesom i Windows Stifinder. RidNacs husker, hvilke mapper du ofte kigger på, og gemmer dem i en favoritliste, så du kan finde dem igen med et enkelt klik.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.