1. Udvælg dine filer præcist
Vidste du, at du kan vælge filer med flueben i Stifinder? I stedet for at sidde og sortere én fil ad gangen, kan du nemlig udvælge filerne med flueben og enten omdøbe, åbne eller flytte alle de markerede filer samtidig. Det gør det nemt at vælge nøjagtigt de filer, du skal bruge i en mappe.
2. Vælg mange filer hurtigt
To sekunder. Så kort tid tager det at markere mange filer i en mappe i Stifinder. Med hjælp fra tastaturets Shift-knap og et par klik med musen kan du nemlig lynhurtigt vælge en bunke filer i en mappe. Tricket virker i både Windows 10 og 11.
3. Spejlvend markering af filer
Hvis du skal kopiere filer fra en mappe i Stifinder, kan det blive besværligt, hvis enkelte, spredte filer skal forblive i mappen. Det løser du ved at spejlvende filmarkeringen.
4. Skift mappens udseende
Mapper i Stifinder har det med at ligne hinanden, og det eneste, der reelt adskiller dem, er den lille tekst med mappens navn.
Er Windows fyldt med mapper, og du derfor har svært ved at finde den mappe, du skal bruge, eller er du blot træt af mappernes udseende, kan du med et værktøj i Stifinder lave mappeikonet om.
I dette eksempel viser vi, hvordan du gør i Windows 10, men fremgangsmåden er den samme i Windows 11.
I vinduet med muligheder for tilpasning af mappen skal du under feltet Mappeikoner klikke på knappen Skift ikon… 4.
5. Åbn Stifinder med taster
Som udgangspunkt ligger Stifinder i proceslinjen i Windows, hvor værktøjet kan åbnes med et enkelt klik med musen. Men du kan også åbne Stifinder ved samtidig at trykke på ‘Windows-tasten’ og ‘E’ på tastaturet.
6. Omdøb filer med et snuptag
Nogle gange kan det udvikle sig til en omstændelig opgave at omdøbe filer i Stifinder. Især hvis der er mange filer i en mappe, der skal omdøbes.
For så skal du finde hver enkelt fil, som skal have nyt navn, højreklikke på filen, vælge ‘Omdøb’ fra højreklikmenuen og give filen et nyt navn, hvorefter processen skal gentages igen og igen med de resterende filer.
Det kan du gøre lettere ved at bruge tastaturet. Når du har højreklikket på en fil, valgt ‘Omdøb’ og skrevet et nyt navn, kan du gå direkte videre til omdøbningen af den næste fil i rækken ved at trykke på tabulatortasten. Og er du særligt glad for genvejstaster, kan du omdøbe en enkelt fil hurtigt ved at klikke på filen én gang og trykke på ‘F2’-tasten.
7. Vis filerne på én liste
Stifinder har for vane at inddele dine filer i specifikke grupper, som fx er bestemt af, hvornår filerne er blevet hentet til pc’en. Konsekvensen er, at du bruger unødvendigt meget tid på at finde den fil, du leder efter.
Men i Windows 10 og 11 er det muligt at fjerne grupperinger af filer, så alle filer i en mappe bliver vist på én liste.
Til at begynde med åbner du Stifinder. Klik på fanen Vis 1. I Windows 11 kan dette trin springes over, og du kan gå videre til trin .
Ud for Sortér efter skal du klikke på Gruppér efter 2. I Windows 11 skal du først klikke på knappen Sortér, før Gruppér efter kan vælges.