BS Folder Compare

Vil du tjekke, om to mapper er helt ens, eller om du har taget kopier af de rigtige filer, kan du nemt gøre det med programmet BS Folder Compare.

Du kan nemt komme til at oprette for mange mapper på din computer, og så er det ikke bare forvirrende og irriterende at skulle finde den rigtige fil. Du kan også risikere at slette en vigtig fil ved et uheld, hvis du fejlagtigt tror, at filen befinder sig i en mappe. Programmet BS Folder Compare sørger for, at det aldrig sker, for med få klik kan du sammenligne indholdet i to mapper. Programmet tjekker nemlig, om mapperne har identiske filer, og er mapperne ikke identiske, får du besked, og den fil eller de filer, der skiller sig ud, vil være markerede med fed skrift. Hvis mapperne er ens, fortæller programmet dig dette, og ingen filer vil være markerede. Det er særligt nyttigt, hvis du har mapper med mange billeder, der har næsten ens filnavne, hvor det kan være svært at skelne mellem filerne.

Udvælg de mapper, du vil sammenligne

Med BS Folder Compare er det nemt at sammenligne indholdet i to mapper, du selv udpeger. Du kan både sammenligne mapper på din computers harddisk og mapper på fx USB-nøgler og eksterne harddiske.

Hent din fil fra komputer.dk

Alt indhold på komputer.dk er testet med de nyeste og bedste sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Komputer for alle kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter på vores hjemmeside eller på eksterne sider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.

Oplysninger om BS Folder Compare
Sprog
Engelsk
Type
Program
Virker med
Windows 10
Windows 7
Windows 8