MyHertage Hacket

Det populære slægtsforskningssite MyHeritage er blevet hacket. Se her, hvad du skal gøre, hvis du har brugt hjemmesiden. 

Stor slægtsforskningshjemmeside er blevet hacket

En af de mest populære hjemmesider, der lader dig kortlægge din slægt, har fået stjålet over 92 millioner brugeres mail og kodeord. Læs her, hvad du skal gøre, hvis du har en profil på siden.

Næsten 100 millioner mennesker, inklusiv mange danskere, har brugt hjemmesiden MyHeritage.com til at kortlægge deres stamtræ. 

Nu har firmaet opdaget, at alle brugernes e-mailadresser og krypterede kodeord er blevet stjålet fra deres servere.

Firmaet bag opdagede miseren, da de blev kontaktet af en sikkerhedsekspert, som havde fundet et lager af MyHeritage’s brugeres oplysninger på nettet.

Det skriver MyHeritage i en mail til deres brugere. 

DNA-oplysninger er fortsat i sikkerhed

MyHeritage gør det dog klart, at bruddet skete i oktober 2017, og at der ikke er tegn på, at oplysningerne er blevet udnyttet siden da. 

Desuden fortæller firmaet, at deres DNA- og slægtsoplysninger ligger på en anden server, og derfor ikke er en del af sikkerhedsbruddet.

Hvad skal du gøre?

Hvis du har en brugerprofil på MyHeritage.com, anbefaler firmaet, at du skifter din adgangskode med det samme. 

Selvom de lækkede kodeord er krypterede, er det stadig meget vigtigt at være påpasselig - især hvis du er typen, som bruger det samme password flere forskellige steder på nettet. 

Vi anbefaler, at du aldrig bruger det samme kodeord til dine profiler. Hvis du alligevel har gjort det, er det meget vigtigt, at du også skifter din kode andre steder, hvor den er blevet brugt.

Du kan fx lave en sikker adgangskode med en password generator. Se hvordan her.

Sikker slægtsforskning med Komputer for alle

I et stort tema går vi i dybden med slægtsforskning i de kommende blade. 

Med programmet Legacy Family Tree viser vi dig, hvordan du let og sikkert kan kortlægge din slægt. 

Hvis du abonnerer på bladet, kan du gå i gang allerede i dag. Programmet ligger klar til dig i Fordelszonen.

Læs mere om det store tema om slægtsforskning her.

> Endnu ikke abonnent? Så tjek de mange gode tilbud her

Redaktionen anbefaler: Komplet sikkerhedspakke

Få en komplet sikkerhedspakke til din computer, så du er godt sikret mod alle typer af it-svindel.

Programmerne ligger i Fordelszonen med detaljerede trin-for-trin-guider på dansk, så du let kan installere dem på din pc.

Lige nu kan du prøve et nummer af Komputer for alle og få fuld adgang til Fordelszonens mange programmer for kun 29 kroner. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...