Slægtsforskning på internettet

Vi sætter fokus på slægtsforskning i et stort tema i fire afsnit i Komputer for alle. Her får du alle værktøjerne til at nærstudere dine forfædre og finde frem til fjerne slægtninge. 

Du kan få hele temaet sendt til døren for kun 99 kroner. 

Kom godt i gang med slægtsforskning på nettet

Internettet har gjort det meget lettere for dig at finde dine familiehistorie på nettet. Slægtsforskning er en spændende hobby. Vi viser dig, hvordan du kommer godt i gang med slægtsforskning på nettet.

14. juni 2018

"Du bliver meget hurtigt grebet af slægtsforskning," fortæller Kirsten Sanders, som er formand i slægtforskningsforeningen DIS-Danmark og en særdeles entusiastisk slægtsforsker. 

Med internettet og programmer som fx. Legacy Family Tree er det blevet meget lettere at forske i slægten hjemme fra computeren. 

Du kan klare op til 95% af slægtsforskningen på nettet, vurderer Kirsten Sanders. 

Fandt sin slægt med slægtsforskning på nettet

"Min far havde allerede forsket i vores slægt, men han gjorde det uden pc og andre moderne hjælpemidler, så jeg måtte selv i gang stort set fra bunden," fortæller Kirsten Sanders. 

Ifølge hende gør slægtsforskning dig ikke alene klogere på dine afdøde slægtninge, men giver tillige mulighed for at komme i kontakt med fjerne, nulevende slægtninge. 

"Jeg har fx fundet og skrevet med flere familiemedlemmer i USA," nævner den erfarne slægtsforsker. 

Det største fund gjorde Kirsten imidlertid, da hun opdagede, at hun og hendes mand delte aner. 

"Det var helt tilbage i 1500-tallet, at vi havde en fælles forfader," fortæller hun. Det var ved hjælp af en DNA-test, at ægteparret nåede frem til det overraskende fund i slægtsforskningen. 

Slægtforskning med Legacy Family Tree

Kirsten bruger programmet Legacy Family Tree til slægtforskning. Og hun er meget begejstret for programmet. 

"Gratisudgaven er fremragende. Den dækkede mine behov langt hen ad vejen. Den byder på store mængder funktioner til slægtsforskning," siger hun og tilføjer, at hun siden har valgt betalingsversionen af slægtsforskningsprogrammet, som byder på flere funktioner til fx at udskrive og præsentere sit stamtræ grafisk. 

PC'en er omdrejningspunktet for slægtsforskning

Ifølge Kirsten bliver slægtsforskning let en tidskrævende hobby. 

"Det tager den tid, man har," lyder det fra den erfarne slægtsforsker. 

Hun vurderer, at 95% af arbejdet med at grave oplysninger frem om slægtninge kan klares fra pc'ens trygge rammer. 

Kun når du skal finde viden fra fx. diverse skiftedokumenter, får du brug for at besøge fysiske arkiver.

4 tips til slægtsforskning:

  1. Tal med ældre familiemedlemmer. De kan hjælpe dig i gang med informationer om slægtsforskning efter 1960, som du ikke kan finde på nettet. 
  2. Lær gotisk, for undervejs i slægtforskningen vil du støde på gotisk skrift fx. i gamle kirkebøger fra 1900 og tidligere. 
  3. Besøg din lokale slægtsforskningsforening. Her kan du få hjælp af andre med samme interesse. 
  4. Skriv kilderne ned, når du finder nye oplysninger. Så er det lettere at tilføje ekstra oplysninger sidenhen.

Lær alt om slægtsforskning i Komputer for alle

Over fire magasiner går vi i dybden med slægtsforskning på nettet. 

Du får alle værktøjerne til at blive superbruger i  programmet Legacy Family Tree, og du får en masse tips og tricks til, hvordan du finder frem til detaljer om dine forfædre og familiens mange grene mange generationer tilbage. 

Du kan være med fra start, hvis du køber Komputer for alle i dag!

For kun 99 kroner får du de fire blade med det store tema sendt direkte til din postkasse.

I vores slægtsforskningspakke får du:

  • De 4 magasiner med det store tema
  • Direkte adgang til Fordelszonen, hvor du finder programmet samt detaljerede trin-for-trin-guider på dansk i praktisk PDF-format
  • 50 GB online backup, så du kan lave backup af de data og billeder, du samler ind undervejs
  • Som en ekstra bonus får du også adgang til vores magasin-app Wype, hvor du kan fordybe dig de seneste 10 numre af Komputer for alle.

Du får hele pakken for blot 99 kroner lige her.

Men du skal slå til nu, hvis du vil være sikker på at få de fire blade, hvor vi bringer temaet om slægtsforskning. 

Venter du for længe, går du glip af første del af det store tema. 

Måske er du interesseret i ...