Google Maps har fået Immersive View
Set fra oven:

Med den nyt funktion Immersive View kan du komme helt tæt på kendte bygningsværker. 

© Google

Immersive View i Google Maps viser bygningsværker i 3D

Google Maps er blevet opdateret med 3D-funktionen Immersive View. Her kan du læse, hvad den kan, og hvordan du selv prøver den allerede nu.

Engang var Google Maps udelukkende et kort-værktøj, som hjalp dig dig med at finde rundt og komme fra A til B.

LÆS OGSÅ: Tag på digital tidsrejse i 3D

Men værktøjet bliver hele tiden opdateret med nye funktioner og muligheder, som da Google eksempelvis tilføjede Google Street View, som gjorde det muligt at se alverdens gader og stræder direkte fra din computerskærm.

Nu er Google så klar med det, som bedst kan beskrives som en slags Street View på steroider. 

Funktionen hedder ‘Immersive View’ og er en ny måde at se bygninger og monumenter over hele verden i 3D på din telefon.

Rundetårn i København med Immersive view på telefonen

Her kan du se, hvordan det ser ud, når du bruger Immersive View på telefonen. Her er vi gået helt tæt på Rundetårn i København.

© Komputer for alle

Find bygningerne på kortet

Google viste funktionen frem tidligere på året, men dengang var det ikke muligt at bruge funktionen i praksis.

LÆS OGSÅ: Google Maps får ny spændende funktion

Nu har Google imidlertid lavet de første bygninger klar til at blive udforsket i Immersive View, så det næsten er som at være der selv.

Når du bruger Google Maps, vil du se nogle grå tegninger af visse bygninger - primært i større byer. Nogle af disse bygninger understøtter Immersive View. Det er dog pt ikke alle bygninger og steder med Immersive View, som er markeret med den grå tegning.  Du kan altså også støde på funktionen andre steder. 

I bunden af denne artikel kan du se en liste over nogle af de bygninger i Skandinavien, der indtil videre understøtter funktionen.

London set i Google Maps med immersive view.
Immersive view i London:

Her vises et udsnit at Google Maps' kort over London. De grå ikoner med The British Museum og Buckingham Palace indikerer, at du har kan se nærmere på bygningerne med det nye immersive view. 

© Komputer for alle

Sådan bruger du Immersive View

Når du har fundet en bygning på kortet, der understøtter Immersive View, skal du på mobilen klikke på ikonet. Herefter får du yderligere information om bygningen, og så får du også adgang til at trykke på et 3D-billede af bygningen med teksten Immersive View.

LÆS OGSÅ: Her er de skjulte navigationsfunktioner i Google Maps

Når du trykker der, begynder 3D-modellen af blive indlæst på telefonen. Det kan godt tage lidt tid, men når først bygningen er indlæst, kan du så zoome ind og panorere rundt i 3D-bygningerne med fingrene.

På computeren kan du blot holde musen henover den grå tegning, og så vises Immersive View automatisk.

Du kan se Immersive View i videoen herunder: 

Du kan også se, hvordan vejret bliver på bestemte tidspunkter, ved at bruge tidsfunktionen i bunden af skærmen – og så kan du se hvornår der forventes at være mange mennesker. Dermed er funktionen altså genial, hvis du er på ferie, og vil vide mere om en bestemt bygning og hvornår du bør besøge den.

Immersive View er tilgængelig i Google Maps på både Android, iOS og på desktop. Herunder kan du se en liste med steder fra Norden, du kan se i Immersive View.

Disse steder kan du blandt andet se i Immersive View:

  • Københavns Rådhus
  • Rundetaarn
  • Børsen
  • Den Lille Havfrue
  • Det Kgl. Bibliotek
  • Frederiks Kirke
  • Vasamuseet
  • Nordiska Museet
  • Stockholms Stadshus
  • Drottningholms Slott
  • Oslo Rådhus
  • Vikingeskipshuset
  • Astrup Fearnley Museet
  • Oslo Domkirke

Måske er du interesseret i ...