Google Earth er i forvejen et fantastisk værktøj. Du får bla. detaljerede billeder af jorden og stjernehimlen fra tjenesten, som er 100 procent gratis.
Og nu har du fået endnu en undskyldning for at kaste dig over Google Earth.
I en stor opdatering har Google nemlig givet Google Earth en fornem ekstra funktion: 3D-tidsrejser.
Bag det flotte ord gemmer der sig lige så flotte virtuelle oplevelser, hvor du flyver hen over landskaber og ser dem ændre sig over tid. Googles 3D-billeder findes helt tilbage til 2006.
Sådan tager du selv på tidsrejse:
- Besøg Google Earth.
- Klik på Launch Earth i øverste højre hjørne
- Klik nu på Ror-ikonet i panelet i venstre side. Klik derefter på den store flise Timelapse in Google Earth.
- Naviger derefter til det sted på kortet, som du vil undersøge nærmere.
- Herefter afspiller Google Earth automatisk en timelapse over de seneste 15 år.
Bemærk, at det ikke er alle steder på planeten, der vises lige detaljeret.
Det er en god ide at lade timelapsen afspille et par gange, så Google Earth når af indlæse så mange detaljer som muligt. Det fine værktøj er ikke detaljeret nok til, at du fx kan se hvordan din prydhave har udviklet sig over tid, men fungerer fremragende til at vise landskaber eller større byer.
> Læs også: Se hvordan dit hus så ud før i tiden
Se 800 flotte videoer
Google har selv fabrikeret 800 af disse 3D-tidslinje-videoer.
Dem kan du se på Googles hjemmeside her. Vi kan især anbefale videoerne af Øresundsbroen eller af Klaushavn i Grønland.
Du finder også fine eksempler på, hvordan isdækket er forsvundet nær polerne eller skovdækket har veget pladsen for landbruget i Amazonskoven.

På Googles side, kan du blandt andet se, hvordan Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige har udviklet sig over tid.
Har du brug for ekstra anbefalinger til spændende lokationer, kan du finde flere af Googles egne anbefalinger her.
Hele konceptet med et tidslinjekort er ikke nye hos Google. Siden 2014 har man således kunnet gå tilbage i tiden i Google Maps. Du kan fx se, hvordan et hus så ud helt tilbage til 2006. Den mulighed kan du læse mere om i artiklen Rejs tilbage i tiden med Google Maps.
> Læs også: Her er de skjulte funktioner i Google Maps