Google Maps er en fantastisk værktøj, men tjenestens kort over landskaber kan godt virke lidt fattige på detaljer.
Det råder Google bod på nu med en opdatering af de globale kort, som bliver sendt ud i løbet af den næste uges tid.
Google Maps har satellitbilleder i høj opløsning af 98 procent af Jordens overflade. Ved hjælp af en ny algoritme oversættes billederne nu til detaljer på kortene i Google Maps.
Så bliver det med ét slag nemmere at skelne mellem strande, skove, ørkener og sneklædte bjergtinder.

Google opdaterer også detaljerne på bykort - i første omgang i større byer som London, San Franssico og New York - så du kan se fx hvor fortove og fodgængerfelter findes.
© GoogleNu kan du se fodgængerfelter i Google Maps
I byerne vil du kunne bredden og formen på en vej i stedet for blot at se den som en ensartet lige linje.
Du kan også se nøjagtigt, hvor fortove og fodgængerovergange findes. Det er især en hjælp til handicappede.
De særligt detaljerede bykort vil i første omgang dække London, San Francisco og New York, men det er planen, at den detaljerede visning skal dække flere byer senere hen.
> Læs også: Her er de skjulte tricks i Google Maps
Google Maps populært til navigation
Landskabsopdateringen dækker hele kortet i Google Maps. I alt er det over 100 millioner kvadratkilometer kort, der bliver opdateret.
Google Maps blev lanceret for 15 år siden og kan i dag både bruges til navigation på en smartphone med GPS og som kort på pc'en.