I gamle dage købte du garanteret 'Turen går til' eller andre rejseguidebøger, før du drog afsted på ferie.
Og selvom den slags bøger er god læsning, så kan du roligt lade bøgerne blive hjemme.
Der findes nemlig flere forskellige fremragende rejseapps, der erstatter de gammeldags guidebøger og klæder dig på til rejsen.
Her er seks af slagsen, som vi allerede har installeret på vores mobiltelefoner:
1. Ferieplanlægning med Google Trips
I Google Trips kan du, hvis du har bestilt din rejse med Gmail-adresse, få et automatisk overblik over flybilletter samt hotel- og restaurantreservationer.
Har du ikke bestilt rejsen med via Gmail, kan du sagtens oprette dine egne rejser manuelt.
Appen giver dig masser af tips og forslag til seværdigheder og restauranter på destinationen.
Hent i Google Play her eller App Store her.
2. Lær sproget med Duolingo
Før du tager af sted på ferie, kan det være en god idé at indlære sig de høfligste vendinger som ”Jeg vil gerne bede om”, ”Hvor er toilettet” og ”Hvor ligger stranden”.
Du kan lære nye sprog med appen Duolingo, der kan hentes gratis i App Store her eller i Google Play her.
3. Gateguru til lufthavnen
Et fantastisk værktøj at have på telefonen, når du rejser med fly.
Appen har optegnelser af terminalerne fra alverdens lufthavne.
Der er desuden anmeldelser af butikker og restauranter i de respektive lufthavne, og så brugerne kan dele gode tips med hinanden.
> Læs om andre gode apps til din mobiltelefon her
4. Find vej med Maps.me
Maps.me er en af de bedste GPS-apps, der viser dig vej – ganske gratis på ferien.
Kortene kan downloades gratis, og du skal ikke bruge dyrebar data i dit mobilabonnement, og så virker det, selvom du er offline.
Hent i Google Play her eller App Store her.
5. Oversæt sproget med Google Translate
Hvis du ikke har mod på eller tid til at lære et sprog med Duolingo, kan du i stedet hente appen Google Translate.
Denne app hjælper dig med at oversætte mere eller mindre korrekt - det bliver i hvert fald lettere at afkode budskabet.
Det geniale ved appen er, at du både kan indtaste ord og sætninger i appen, pege telefonens kamera mod tekst på eksempelvis et skilt, eller via din mikrofon kan få oversat talesprog i realtid.

Med Google Translate kan du let oversætte menukortet eller den lokale avis ved hjælp af din mobiltelefon.
6. TripAdvisor
TripAdvisor er en af de største samlinger af brugeranmeldelser af restauranter og hoteller, og du kan sågar booke direkte fra appen.
Det er behændigt på ferien, hvis du er i tvivl om, hvor det næste måltid skal indtages: Søg på TripAdvisor-kortet i nærheden af dig, og find det sted, der passer bedst til din sult og pengepung.