Det vrimler med digitale trusler, lige så snart du kobler din pc til internettet. Og det er svært for selv den mest garvede computerbruger at undgå at gå i fælden.
Ofte sniger virus og malware sig ind på pc'en helt uden vi opdager det - blot fordi vi har besøgt en usikker hjemmeside eller hentet en fil eller et program, vi troede var sikkert, men som i virkeligheden var inficeret.
Derfor satte vi os på Komputer for alle for at finde en nem og praktisk metode til at lave et hurtigt og effektivt sikkerhedstjek af enhver pc.
En metode, som du kan bruge på din egen pc, men som du faktisk også let kan bruge, hvis en ven eller nabo oplever problemer.
Tjek enhver computer på et øjeblik
Vores nye USB-nøgle har programmet Norton Power Eraser installeret, og du skal blot sætte nøglen i en pc, og så er du få klik fra en komplet sikkerhedsscanning.
Programmet fjerner straks farlige filer og kommer faktisk så meget i dybden på pc'en, at det også finder og fjerner de skjulte rootkits, som mange andre sikkerhedsprogrammer må give op overfor.
Programmet kører altså direkte fra USB-nøglen, så du skal ikke engang installere noget på computeren.
Det gør også løsningen meget anvendelig, hvis du skal hjælpe en ven med et hurtigt sikkerhedstjek af hans pc.
Det bedste middel er forebyggelse - men...
Det bedste middel mod virus, malware og andre digitale trusler er forebyggelse.
Du er altså bedst sikret, hvis du installerer gode sikkerhedsprogrammer, allerede når du får en ny computer. De scanner nemlig løbende din pc og fjerner eventuelle trusler.
Komputer for alle har samlet en komplet sikkerhedspakke med de bedste programmer til at holde pc'en sikker. Disse programmer med grundige vejledninger på dansk kan du som abonnent downloade sikkert på vores hjemmeside.
Men har du brug for at lave et hurtigt sikkerhedstjek af din egen eller en vens computer, er vores nye USB-nøgle guld værd.
Du skal blot sætte nøglen ind i en ledig USB-port på din pc, og efter ganske få klik går programmet Norton Power Eraser, som er forudinstalleret på nøglen, i gang med at scanne. Programmet fjerner straks de trusler, det måtte finde på sin vej.
Du skal altså ikke installere noget på pc'en, for programmet kører direkte fra USB-nøglen - og den er let at tage med i lommen, hvis du skal hjælpe en ven.
Plads til over 70.000 billeder
Hvis du har passeret de 40 år og husker livet før internettet, husker du garanteret også de gamle floppy-diske, vi brugte, når vi skulle flytte dokumenter eller illustrationer fra en pc til en anden.
Floppy-diskens beskedne kapacitet på 1,44 MB virker nærmest grinagtig i 2023. Der ville ikke engang være plads til ét enkelt billede fra en nyere iPhone.
I takt med at filerne er blevet større, er kapaciteten på moderne lagringsmedier som USB-nøgler, eksterne harddiske og lagre i skyen heldigvis fulgt med.
Det gælder også denne USB-nøgle. Den har nemlig en kapacitet på hele 256 GB - det svarer til 94.000 gode, gamle floppy-diske.
Det betyder, at du kan gemme over 70.000 billeder i jpg-format fra en iPhone 11 på nøglen - samtidig med at den bevarer sin funktion som sikkerhedsscanner.
Du får den rummelige USB-nøgle som gave, når du køber to numre af Komputer for alle i dag.