I Komputer for alle nummer 11/2018 starter vi vores helt nye serie om slægtsforskning. I dette blad får du første afsnit i serien, som løber over fire blade.
Det er også i blad nummer 11, du kan blive klogere på, hvordan du sikrer alle de enheder, som printere, Smart TV, netværkskameraer og andet, du har koblet til dit hjemmenetværk.
De smarte enheder kan nemlig let åbne døren på klem for hackere, hvis du ikke passer på.
Du får også en guide til at bruge Windows' egne værktøjer til at spare på pladsen på din computer. Med de fire simple værktøjer sparede vi her på redaktionen hele 16 GB.
Stortest af apps til telefoni med Komputer for Alle
Komputer for alle nummer 11 indeholder også en stor test af gratis apps til Android, iOS eller pc, der lader dig ringe gratis ved hjælp af internettet, så du ikke bruger din dyrtkøbte taletid.
Vi tester fem forskellige apps og fortæller dig, hvilken der er bedst til dine behov!

I Komputer for alle 11/2018 kan du læse disse historier:
- Stortest af apps til telefoni
- Et fantastisk program til at få dig godt i gang med slægtsforskning
- Printerens udvikling: Disse opfindelser har bragt printeren til dig skrivebord
- Tjek vejret på mobilen: Den bedste vejrudsigts-app
- Masser af gode spørgsmål i vores Spørg os-brevkasse
- Test af ny tablet fra Huawei
Desuden får du masser af nyheder om computere og teknologi, produkttests og 10 siders spørgsmål og svar i vores populære Spørg Os-sektion