Den nye IKEA Home smart-app giver et nemt og hurtigt overblik over dit smarte hjem, og Dirigera-hub'en forbinder alt dit udstyr.
IKEA Home Smart:

Den nye IKEA Home smart-app giver et nemt og hurtigt overblik over dit smarte hjem, og Dirigera-hub'en forbinder alt dit udstyr. 

Nu bliver IKEAs smart home-produkter lettere at bruge

Den svenske møbelgigant vil gøre det nemmere at styre alle smarte enheder i dit hjem. Midlet er en ny app og en ny hub, der kan styre alt dit udstyr.

2. november 2022 af Niklas Ernst

Det skal være nemmere at styre IKEAs, og andre producenters, smart home-produkter, mener IKEA. 

Således er den svenske møbel- og boligvareproducent klar med en række af nyheder til det smarte hjem. 

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du Google Home til at styre dit smarte hjem

Først og fremmest lancerer IKEA en ny hub, Dirigera, som bruges til at styre de smarte enheder i dit hjem og kommunikere mellem dem og en app på din telefon. 

Alle smart home-enheder kan tale sammen

Det kløgtige ved hub'en er, at den understøtter den nye Matter-standard. 

Matter betyder i praksis, at en hel stribe producenter er blevet enige om en standard for smarte enheder til hjemmet, så du kan blande produkter fra forskellige leverandører fx IKEA og Phillips Hue og styre dem alle fra samme app og samme hub.

Du kan læse meget mere om, hvad Matter mere præcist er, og hvad det kommer til at betyde for dig i denne store artikel, vi har skrevet om Matter.

Ikeas nye Dirigera-hub til smart home
Ny hub:

IKEAs nye Dirigera-hub understøtter Matter-standarden, som en række store virksomheder, herunder Google, Amazon, Apple og IKEA står bag. Den koster 550 kroner. 

© IKEA

Ny og forbedret app fra IKEA

Sammen med Dirigera opdaterer IKEA derfor også app’en IKEA Home smart. 

I app'en har du tidligere kun kunne styre dine IKEA-produkter, men her bliver det altså fremover også bliver muligt at styre produkter fra andre producenter, fx intelligent lys fra Philips Hue eller selvregulerende termostater fra Danfoss. 

LÆS OGSÅ: Elpærer opfanger bevægelser og tænder af sig selv

Og så virker hub’en naturligvis også med ældre smart home-produkter fra IKEA, hvis du allerede har dem i dit hjem.

Ifølge IKEA er den nye app mere simpel og intuitiv end tidligere, og altså nemmere at bruge. 

Den nye app og Dirigera er tilgængelig nu, og sidstnævnte har en pris på 550 kroner. 

Måske er du interesseret i ...