Fitbit Luxe kan holde med din hvilepuls og måle dine søvnmønstre.
Fitbit Luxe

Fitbit Luxe kan holde med din hvilepuls og måle dine søvnmønstre.

© Fitbit

Fitnessarmbåndet hjælper dig mod stress

Fitbits nye digitale armbånd tæller dine skridt og holder øje med, hvor langt du går i løbet af dagen, men det kan også hjælpe dig med at undgå stress.

Fitbit er kendt for sine ure og armbånd, der tæller dine skridt og måler din fysiske aktivitet i løbet af dagen. Nu vil firmaet også hjælpe dig med "en mere helhedsorienteret til din sundhed og dit velvære", lyder løftet.

Midlet er det nye fitness-armbånd, Fitbit Luxe, som er en lille stilfuld aktivitetstracker, du kan spænde fast om håndleddet.

Fitbit Luxe har automatisk aktivitets- og søvnmåling, men det har også indbygget nogle redskaber til at bekæmpe stress.

> Læs også: Hvad er et smartwatch?

Stop dårlige vaner og undgå stress

Ifølge Fitbit følte 50 procent af deltagerne i en undersøgelse efter udbruddet af COVID-19, at de var fysisk og mentalt påvirkede af stress.

Med Fitibit Luxe kan du følge dit helbred gennem Health Metrics Dashboard i Fitbit-appen på din smartphone, hvilket kan hjælpe dig med at spore ændringer i din sundhed forårsaget af fx øget stress eller træthed.

Det er også her, du finder data om din åndedrætsfrekvens, puls, hudtemperatur og iltmætning i blodet. Og appen kan så give dig besked, hvis du fx ikke får nok søvn og lign.

Måler 20 træningsformer

Fitbit Luxe kan måle 20 forskellige træningsformer direkte på håndleddet herunder golf, pilates, spinning eller tennis.

Fitbit Luxe har touch-skærm i farver og op til fem dages batteritid.

Luxe har en vejledende pris på 1.119 kroner inklusiv seks måneders prøveperiode på Fitbit Premium, som giver dig dybere analyse af dine data.

Med Fitbit Premium får du en detaljeret oversigt over din såkaldte Stress Management Score fx information om dine søvnmønstre. Premium-medlemmer har desuden adgang til en række træningsprogrammer og omkring 200 mindfulness-sessioner til stresshåndtering.

Efter prøveperioden koster Fitbit Premium 599 kroner om året.

> Læs også vores store test af markedets bedste smartwatches i Fordelszonen her

Du kan følge armbåndets målinger på den tilhørende app.
Fitbit Luxe

Du kan følge armbåndets målinger på den tilhørende app. Appen fungerer naturligvis både på iPhone og Android.

© Fitbit

Måske er du interesseret i ...