Mit Overblik: Få overblik over alle dine informationer hos det offentlige

Digitaliseringsstyrelsen har samlet alt din information omkring ydelser og sager fra det offentlige på ét sted. Det gør det meget nemmere at finde rundt.

Med Mit Overblik får du overblik over alle dine offentlige ydelser.

Mit Overblik på Borger.dk er blevet samlestedet for alle dine forbindelser til det offentlige.

© Shutterstock

Alt din information fra det offentlige - på ét sted. Det er hovedformålet med Mit Overblik.

Digitaliseringsstyrelsen, som står bag borger.dk, har nemlig præsenteret endnu flere tiltag til deres Mit Overblik-funktion.

Ved blot at logge på borger.dk får du let adgang til alle dine personlige informationer, gæld og igangværende sager samt et komplet overblik over dine ydelser fra det offentlige på en samlet og let overskuelig side.

På billedet nedenunder kan du se landingssiden, som bliver præsenteret, når du logger ind på Mit Overblik.

Borger.dk med Mit Overblik

Du får adgang til alle disse menupunkter igennem Mit Overblik, når du logger ind med MitId på borger.dk.

© Borger.dk

Det komplette overblik

Dine informationer, som nu er samlet på Mit Overblik, var tidligere spredt flere steder på forskellige hjemmesider, så det var svært at få det store overblik.

Derfor besluttede regeringen i 2018 at gøre denne opgave lettere for borgerne. Det var i samme aftale, man besluttede at dit kørekort skulle flytte ind på i app på telefonen.

Sådan får du adgang til dit personlige overblik:

  1. Gå tilborger.dk
  2. Klik på Mit Overblik øverst til højre
  3. Log ind med MitID

Nu kan du bl.a. se din tidligere månedlige indkomst og skatteprocent i menupunktet “Indkomst og skat”. Det kan hjælpe dig i udarbejdelsen af din egen forskudsopgørelse.

Du får også et overblik over dine offentlige ydelser i menupunktet “Økonomiske ydelser”. Her kan du se satserne på din uddannelseshjælp, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse.

> Læs også: Få sundhedskortet som app til telefonen

Mere på vej til Mit Overblik

Samlingen af dine oplysninger og økonomiske nøgletal bliver positivt modtaget af både Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening, som beskriver det som en glædelig udvikling og en milepæl for den måde vi tilgår offentlige information som borgere.

“Mit Overblik” bliver løbende opdateret og videreudviklet til at møde de behov som kunne opstå - gennem den data som myndighederne indsamler i de kommende år.

Hvor dine informationer fra det offentlige er samlet på borger.dk, modtager du stadig elektronisk post via mit.dk eller e-boks.

> Læs også:Sådan bruger ud mit.dk til at modtage digital post