YouTube Premium Danmark
YouTube Premium

For 119 kroner om måneden får du ekstra funktioner og flere fordele, når du bruger YouTube.

© Shutterstock

YouTube Premium: Hvad er det, og hvorfor skal du betale?

YouTube Premium er betalingsudgaven af den populære videoplatform YouTube, men hvad får du egentlig for pengene?

Videoplatformen YouTube er vi mange, der dagligt bruger til at se videoer af alt fra koncertoplevelser fra 1970’erne til inspiration til madlavningen.

YouTube har utallige videoer, der rummer stort set alt, du kan forestille dig, og så er YouTube gratis. Og hvis du logger ind med din Google-konto, kan du abonnere på kanaler, gemme videoer til senerer osv. uden det koster en krone.

Men der findes faktisk en betalingsudgave af platformen.

YouTube Premium hedder den udgave af YouTube, du betaler for. Og for 119 kroner om måneden får du med Premium-udgaven flere ekstra muligheder med YouTube samt en række andre fordele.

Spørgsmålet er dog, hvad du får for pengene, når du køber YouTube Premium.

For hvorfor overhovedet betale for noget, du kan få gratis?

YouTube Premium: Her er fordelene

YouTube Premium giver dig en masse fordele. 

For det første slipper du for at blive afbrudt af reklamer, og du får mulighed for at downloade videoer, hvis du har YouTube Premium. 

Du kan også gemme videoer på mobilenheder, lave en afspilningsliste og se dem offline. Det er særlig nyttigt, hvis du skal på en længere rejse og ikke vil bruge telefonens data på at se videoer.

YouTube Premium lader dig også afspille videoer i baggrunden på din telefon, så du kan bruge andre apps, mens YouTube afspiller en video.

YouTube har desuden - ligesom fx Netflix og Amazon Prime, en række egenproducerede film og serier, som du kan se, hvis du er Premium-kunde.

LÆS OGSÅ: Hvilken streamingtjeneste skal jeg bruge?

YouTube Music er en del af Premium

YouTube Music får du også med i prisen.

Det er YouTubes musikstreamingtjeneste i stil med Spotify, hvor du kan lytte til millioner af sange og oprette spillelister med din yndlingsmusik, som du kan gemme og downloade på din enhed.

Også her slipper du for at blive afbrudt af reklamer, når du har Premium abonnement. Du kan naturligvis også nøjes med at få abonnement på YouTube Music, hvis du kun vil lytte til musik.

LÆS OGSÅ: Hvor meget skal koster musikstreaming?

Vi har testet Youtube Music i Testzonen. Læs testen her.

YouTube Premium: Her er prisen

YouTube Premium koster 119 kroner om måneden, og du kan opsige dit abonnement når som helst.

Du kan få den første måned gratis i form af en prøveperiode, og ifølge YouTube får du besked, en uge før prøveperioden udløber. 

Vær dog opmærksom på, at du skal indtaste betalingsinformation for at få den gratis måned.

Studerende kan få rabat med et studieabonnement til 69 kroner om måneden, mens et familieabonnement, hvor du kan dele dit abonnement med fem andre brugere koster 179 kroner. 

Youtube Music alene skal du betale 99 kroner for hver måned.

LÆS OGSÅ: Stop automatisk videoafspilning i din browser

Sådan tilmelder du YouTube Premium

YouTube er en Google-tjeneste, så det kræver en Google-konto, hvis du vil have YouTube Premium.

  1. Går til hjemmesiden YouTube.com/premium, hvor du kan vælge Prøv det gratis, for at få en måneds gratis abonnement.
  2. Vælg familie- eller studieabonnement lidt længere nede, hvis du vil gøre brug af rabatterne på dette.
  3. Er du ikke allerede logget ind på din Google-konto, skal du gøre det nu. Herefter indtaster du betalingsinformation, og så er du i gang.

LÆS OGSÅ: Sådan opretter du en Google-konto

Måske er du interesseret i ...