802.11n, 802.11ac, 802.11ax. Navnene på trådløse netværksstandarder er ikke ligefrem brugervenlige.
Det bliver der lavet om på nu med en serie nye navne til de forskellige standarder for trådløst netværk.
Wi-Fi Alliance, som er sammenslutningen bag de kryptiske forkortelser, har besluttet sig for at gøre det hele lidt mere overskueligt.
Fremover kommer den udbredte standard 802.11ac til at hedde Wi-Fi 5. Den nye 802.11ax hedder Wi-Fi 6, og ældre standarder navngives tilsvarende.
> Læs også: Så hurtigt er fremtidens internet
Nye brugervenlige navne: 802.11ac bliver Wi-Fi 5
Den nye navngivning vil gøre det nemmere for producenter at gøre opmærksom på, hvilken generation af trådløse netværk, deres produkt hører til.
Det kan fx ske ved at trykke et tydeligt logo på pakken.
Det betyder, at det nu bliver nemmere for dig at gennemskue, hvilken generation af trådløse netværk, der passer til dit produkt.
Hvis du gerne vil have det hurtigst mulige trådløse netværk skal du altså gå efter produkter, der passer til de nyeste netværks-standarder.
Wi-Fi 6 på vej med højere overførselshastigheder
Wi-Fi 6 byder blandt andet på højere overførselshastigheder og mindre strømforbrug.
De første produkter er faktisk allerede ude i butikkerne.
Du kan læse vores første test af en Wi-Fi 6 router i Testzonen her.
Samsung Galaxy S10 er den første telefon på det danske marked med Wi-Fi 6, men for at udnytte den høje overførselshastighed, er du nødt til også at investere i en Wi-Fi 6-router, så det bliver en lidt dyr fornøjelse.
> Læs også: Hvad er et mesh-netværk?
Få et tablet-tastatur med Komputer for alle
Nu kan du få et smart tablet-tastatur med Komputer for alle, så du slipper for at bruge de irriterende skærmtaster på din tablet. Det praktiske Bluetooth-keyboard har en god størrelse, så det ikke fylder i tasken, og vejer kun 350 gram.
Tastaturet forbindes nemt med Bluetooth til alle moderne tablets og smartphones, og når tastaturet er forbundet, kan du skrive på solide taster, som du kender dem fra den bærbare pc.
Over tasterne er der også en smart fordybning, hvor du kan stille din tablet eller telefon i lodret position, mens du skriver.
Tastaturet i sig selv har en værdi af 299 kr., men lige nu kan du få det sammen med to numre af Komputer for alle for kun 99 kr. Se tilbuddet her.