Derfor vil Nokia installere internet på månen

Nokia samarbejder med NASA om at opsætte et 4G-netværk på månen allerede i løbet af 2023. Men hvorfor skal der være internet på månen? Det forklarer vi her.

En robotbil kører hen over månens overflade

Nokias 4G-netværk skal blandt andet bruges til at styre forskellige former for udstyr på månen.

© Nokia

Allerede i løbet af i år vil Nokia bygge det første 4G-datanetværk på månen.

Det finske firma samarbejder med NASA i den amerikanske rumorganisations forberedelser på at sende mennesker til månen igen.

Det er over 50 år siden, at astronauten Gene Cernan, som det hidtil sidste menneske stod på månens overflade. Flere lande arbejder dog på, at der igen skal gå mennesker på månen, og alt tyder på, at USA kommer først.

I 2024 er det planen, at de første fire astronauter skal flyve til månens sydpol. Inden da skal mange forberedelser overstås, og en af dem er etableringen af et trådløst netværk på månen.

Det er her Nokia kommer ind i billedet.

> Læs også: Nu kan du koble dig nettet med Starlinks satelitter i rummet

I videoen herunder kan du se Nokias præsentationsvideo af den kommende mission.

Video

Opsendelse allerede i 2023

I løbet af 2023 sender NASA den ubemandede mission IM-2 afsted. En del af denne mission er, at der skal installeres et trådløst datanetværk ved hjælp af Nokias teknologi. Det er den samme LTE/4G-teknologi, som også bruges til at levere trådløst netværk til din telefon her på Jorden.

Der vil også være indbygget 4G-udstyr i robotbilen Nova-C, som er med på missionen.

Mens den kører rundt på månens overflade, er det planen, at den skal kommunikere med landingsmodulet via Nokias 4G-netværk. Landingsmodulet kan så videresende video og målinger til NASA her på jorden via en radioforbindelse.

Det er planen, at IM-2 missionen skal opsendes i andet halvår af 2023. Udstyret opsendes med en Falcon 9-raket fra Elon Musks rumfirma, SpaceX.

> Læ sogså: ChatGPT: Prøv chatrobotten som alle taler om