Brug denne genvej for at komme direkte til adressefeltet
Genvej:

Du behøver ikke bruge musen til at komme til direkte adressefeltet i  din browser- der er en smartere metode. 

© Shutterstock

Hemmeligt tip: Få lynhurtig adgang til adressefeltet i din browser

Med en smart og simpel tastaturgenvej kan du både nemmere og hurtigere få adgang til adressefeltet, når du bruger Google Chrome, Microsoft Edge eller Firefox.

25. august 2023 af Niklas Ernst

Tastaturgenveje gør livet meget lettere, når du bruger computeren.

Tag bare den helt klassiske CTRL + C og CTRL + V, som mange computerbrugere jo nærmest ikke kan leve uden, og som kan bruges til at kopiere og indsætte tekst og billeder.

LÆS OGSÅ: 10 nye funktioner i Chrome

Men sandheden er, at der findes langt flere tastaturgenveje, som er mindst lige så nyttige, men som mange ikke kender.

Genvejene findes både til Windows, fx i Stifinder eller på Skrivebordet, men du kan også bruge genveje i specifikke programmer som fx din browser.

Genial genvej i Chrome, Edge og Firefox

Det gør sig fx gældende i de forskellige browsere, som rummer et væld af forskellige genveje. 

Fx kan du lave en ny fane med genvejen CTRL + T, hoppe til næste fane med CTRL + Tab eller printe en hjemmeside med genvejen CTRL + P.

Læs også: Nyt trick: Sådan sletter du lynhurtigt browserhistorikken i Chrome

En genvej, som du dog kan bruge adskillige gange i løbet af dagen, er muligheden for lynhurtigt at gå til adressefeltet og dermed indtaste en ny adresse.

Det er nyttigt, når du vil gå til en ny hjemmeside, og dermed ikke behøver føre musen hele vejen op i adressefeltet for at markere teksten, slette den og begynde at indtaste adressen.

Sådan bruger du genvejen

For at bruge genvejen, skal du trykke på CTRL + L på samme tid. Så flyttes markøren direkte til adressefeltet og teksten markeres, så du straks kan skrive en ny adresse eller søgning ind.

De fleste genveje fungerer på tværs af browsere, så du kan bruge CTRL + L både i fx Chrome, Edge og Firefox.

Du kan se endnu flere genveje til Google Chrome på hjemmesiden her

Måske er du interesseret i ...